Dansk Nato-general: Assad falder snart

Knud Bartels forventer, at det syriske regime vil falde.

Formanden for Natos Militærkomité, general Knud Bartels, regner med, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, snart falder for presset fra de syriske oprørere.

Det sagde den danske general fredag efter et møde i Moskva.

- Jeg hælder bestemt til, at det er tilfældet, sagde Knud Bartels..

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ingen konkrete planer

Ifølge Reuters sagde generalen også, at Nato arbejder på planer, der skal sikre, at det syriske regimes kemiske våben ikke havner i de forkerte hænder, hvis Assad træder af eller tvinges fra magten.

Over for Ritzau afviser Knud Bartels presserådgiver dog, at den vestlige alliance har konkrete planer. Dog har de kemiske våben naturligvis Natos opmærksomhed, lyder det.

På mødet i Moskva fastslog Bartels desuden, at Natos største strategiske bekymring i forbindelse med den blodige syriske konflikt er nabolandet Tyrkiets sikkerhed.

Snævre grænser for brug

Tirsdag i sidste uge gav udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og hans 27 Nato-kolleger deres formelle godkendelse af, at USA, Tyskland og Holland kan sende Patriot-raketter til Tyrkiet for at beskytte deres allieredes grænse mod Syrien.

I den forbindelse havde Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, et enkelt budskab til enhver, der måtte overveje at angribe Tyrkiet:

- Glem det!

Udenrigsministrene understregede i en skriftlig erklæring, at der er snævre grænser for, hvordan Patriot-raketterne kan bruges.

- Enhver udsendelse er alene defensiv. Det vil på ingen måde støtte en flyveforbudszone eller nogen form for offensiv operation, hedder det i erklæringen fra ministermødet.

Missilerne vil angivelig kunne være på plads i Tyrkiets grænseområde i løbet af nogle uger.

Anders Fogh Rasmussen understregede også, at intet er ændret i Natos tidligere afvisning af at gribe militært ind i selve Syrien.

- Vi har ingen intentioner om at gribe militært ind. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad der skal til for at beskytte vores allierede, sagde Fogh.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.