USA blacklister syrisk oprørsgruppe

Militante jihadister vinder øget indflydelse i Syriens oprørsbevægelse.

Den amerikanske regering har sat en central syrisk oprørsgruppe på listen over terrorgrupper, efter at den islamistiske bevægelse har demonstreret sin magt i konflikten.

Den amerikanske melding kommer på et tidspunkt, hvor der er tiltagende bekymring i Vesten over, at grupper tæt på Al Qaida fører an i det 21 måneder lange oprør mod præsident Bashar al-Assads regime.

Styret i Washington har understreget bestræbelserne på at føre en afbalanceret politik ved også at optrappe sanktionerne mod militser, der støtter Assad.

Og det er i den forbindelse, at amerikanerne har sat gruppen Al-Nusra på terrorlisten.

Frontgruppe for Al Qaida

Hidtil har amerikanerne været tolerante over for oprørerne som samlet gruppe og set stort på, at der også er mange militante islamister i deres rækker.

Det amerikanske udenrigsministerium siger dog nu, at Al-Nusra er en frontgruppe for Al Qaida i Irak, som har gennemført mange blodige angreb mod amerikanske soldater i Syriens naboland.

- Vi ser, at Al Nusra forsøger at kapre den syriske befolknings kamp, som den vil misbruge til dets egne ondsindede formål, hedder det i en erklæring fra ministeriet.

Kommer fra flere lande

Udenrigsministeriet siger, at Al-Nusra-gruppens mænd er jihadister fra forskellige lande i den islamiske verden. De kommer ikke blot fra arabiske lande, men også fra centralasiatiske lande.

Jihadister spillede en afgørende rolle, da oprørsstyrker indtog dele af den militære luftforsvarsbase Sheikh Suleiman 30 kilometer nordvest for storbyen Aleppo og 18 kilometer syd for grænsen til Tyrkiet.

Angrebet mod luftforsvarsbasen Sheikh Suleiman er oprørernes seneste angreb mod de syriske regeringsenheder i regionen. Med jihadisternes indsats vandt de øget indflydelse i oprørsbevægelsen, hvilket skaber bekymring i USA.

En højtstående leder i Syriens Muslimske Broderskab kalder USA's beslutning for "en stor fejltagelse".

- Det er meget forkert og forhastet. Det er for tidligt at sætte personer i Syrien i bås, når man tager landets kaos og grå stemning i betragtning, siger Farouk Tayfour, som er viceleder i gruppen.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.