Mahmoud Abbas fik stående klapsalver i FN

Palæstinensernes præsident Abbas erklærer sig villig til at puste nyt liv i fredsforhandlingerne med Israel.

Artiklens øverste billede
Mahmoud Abbas modtager stående klapsalver efter sin tale i FN

Den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, fik stående klapsalver fra medlemmerne af FN's Generalforsamling i New York, da han torsdag talte kort før afstemningen om en diplomatisk opgradering af palæstinensernes FN-status.

Abbas sagde i sin 22 minutter lange tale til forsamlingen, at afstemningen var "sidste chance" i forhold til at få en tostatsløsning for Israel og palæstinenserne.

- Det er sidste chance for det internationale samfund, hvis en tostatsløsning skal blive en realitet, sagde Abbas.

Dødelige angreb

Han kom i løbet af sin tale med gentagne referencer til Israels militæroffensiv i Gaza i denne måned.

- Der var ingen grund til tusindvis af dødelige angreb og tonsvis af sprængstoffer for at minde verden om, at der er en besættelse, som må afsluttes, pointerede Abbas.

Han opfordrede desuden de 193 medlemmer af FN's Generalforsamling til at udstede "en fødselsattest" for en palæstinensisk stat.

Abbas sagde også, at han er villig til at puste nyt liv i fredsforhandlingerne med Israel. Men han understregede samtidig, at palæstinenserne ikke kan acceptere andet end en uafhængig palæstinensisk stat med Øst-Jerusalem som hovedstad.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.