Usikkerhed om våbenhvile i Mellemøsten

Våbenhvile om nogle timer, siger Hamas. Men klokken 19 havde Israel endnu ikke svaret på et forslag.

Mørket har for længst sænket sig over Mellemøsten, hvor mange mennesker i Gaza og i Israel sidder i deres hjem og venter på, hvad deres ledere finder ud af.

Om de vil fortsætte med at skyde efter hinanden, eller om en våbenhvile skal bringe ro for natten.

Hen på eftermiddagen sagde militante palæstinensere i Gazastriben, at en våbenhvile er på vej.

- Der kommer en fælles pressekonference mellem Hamas og Islamisk Jihad og egyptiske mæglere, hvor vi annoncerer en våbenhvile, sagde en kilde fra Islamisk Jihad til det franske nyhedsbureau AFP.

Fortsat ingen svar

En kilde i Hamas sagde det samme.

Men senere har Hamas sagt i en erklæring, at Israel stadig ikke har svaret på udspillet til en våbenhvile.

Da Hamaserklæringen blev udsendt, var klokken 19 dansk tid.

Tidligere på dagen citerede CNN en israelsk kilde for at sige, at Israel vil have ro i 24 timer, før der kan blive våbenhvile. Altså ingen raketter fra Gaza i et døgn.

Det er foreløbig uklart, hvad der sker i regionen, og om en våbenhvile er på vej.

Flere dages beskydning

En våbenhvile, der skal standse de voldsomheder, som ifølge lægekilder i Gaza har kostet 130 palæstinensere livet, siden Israel i onsdags dræbte en ledende militant Hamas-mand, efter at Israel i flere dage var blevet beskudt med raketter fra Gaza.

Palæstinensiske raketter har dræbt fem israelere. Tre civile blev dræbt forleden, og en israelsk soldat blev dræbt tirsdag morgen.

Tirsdag aften meddelte Israels forsvarsministerium, at endnu en civil israeler, en beduin, er dræbt af en raket.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.