Søvndal: O.k. at forsinke Palæstina i FN

Det giver bedre tid til forhandlinger, hvis man udsætter afstemningen om Palæstinas FN-status, mener Søvndal.

Artiklens øverste billede
Villy Søvndal (SF)

Danmark støtter Palæstinas opgradering i FN - men en lille forsinkelse af processen ville være "helt fin", udtaler udenrigsminister Villy Søvndal (SF) på vej til møde i Bruxelles med sine 26 kolleger fra de andre EU-lande.

De skal mandag finde ud af, om de kan nå frem til en fælles holdning til palæstinensernes ønske om en opgradering.

Udsæt afstemning

Set i lyset af de seneste seks dages raketaffyringer mellem Israel og Gaza og det kommende israelske valg 22. januar kan det være en fordel at udsætte afstemningen om palæstinensernes opgradering, der lige nu er sat til 29. november.

- Det ville være helt fint. Alt, hvad der kan puttes ind i mellemtiden af forhandlinger, det støtter Danmark i sagens natur, siger Søvndal.

Palæstinenserne vil gerne have ændret deres status fra det nuværende "observatør" til det mere indflydelsesrige "ikke-medlem observatør". Det vil ikke give dem stemmeret, og de bliver ikke fuldgyldigt medlem af FN, men får en række rettigheder.

For at blive anerkendt som observatørstat skal der være mindst to tredjedels flertal i FN's Generalforsamling. Danmark kan sagtens gå enegang og stemme for opgraderingen, selvom de andre EU-lande skulle være imod.

Bred opbakning

Men Villy Søvndal håber på bred opbakning fra sine kolleger i Bruxelles.

- Hvis der kommer en afstemning i FN, vil vi gerne arbejde for, at så mange EU-lande som muligt vil være i stand til at støtte en palæstinensisk opgradering, siger han.

Direkte adspurgt, hvor mange EU-lande der skal gå med, før Danmark også er med, svarer ministeren "så mange som muligt".

Under valgkampen sidste år skabte det uro blandt partierne i rød blok, da Søvndal meget klart tilkendegav sin opbakning til at give Palæstina fuld status som stat i FN - altså mere end den særlige observatørstatus, der er til debat nu.

Da Søvndal efterfølgende blev udenrigsminister, afviste han dog, at han skulle være fortaler for dansk enegang i sagen.

Derfor mener ministeren heller ikke, at han har ændret holdning siden.

- Jeg synes stadig, at Danmark arbejder alt det, vi kan, for at sikre, at så mange som muligt er med til at opgradere Palæstina i FN - men vi taler ikke om anerkendelse, men opgradering.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.