Dødstal stiger i Gaza

Israels offensiv med kampfly og militærskibe har kostet mange menneskeliv.

Artiklens øverste billede

I de tidlige morgentimer mandag blev tre personer dræbt i et nyt israelsk luftangreb mod Gaza under den nu seks dage lange opblussen af konflikten mellem Israel og Hamas.

Dermed er mindst 85 palæstinensere blevet dræbt i de nye uroligheder i området, ifølge palæstinensiske kilder.

- Dødstallet for martyrer har nået 85 med luftangrebet på Azzam-familiens hjem i det østlige Gaza By, siger Ashraf al-Qudra, talsmand for sundhedsministeren.

Skud fra flåden

Angrebet mandag morgen kommer efter en søndag aften, hvor israelske kampfly jævnede en politistation i Gaza By ved jorden, mens skibe fra flåden skød mod det palæstinensiske selvstyreområdes kyst.

Med 31 dræbte palæstinensere blev søndag den blodigste dag under de seneste dages konflikt. Flere end 10 børn, heraf flere babyer, og seks kvinder var blandt ofrene søndag. Samtidig er flere end 700 blevet såret i angrebene, der begyndte onsdag.

Volden har også kostet tre israelske liv og såret flere end 50.

Leder dræbt

I et af angrebene søndag blev mindst ni medlemmer af en familie dræbt - heriblandt fem kvinder og fire børn - da en boligblok i Gaza By blev ramt af israelske bomber i det hidtil værste luftangreb.

Efter angrebet meddelte det israelske militær, at en af de dræbte var lederen af den Hamas-gruppe, som står bag raketangrebene på Israel.

Mens krigen går ind i sit sjette døgn, stiger det internationale pres på Israel og Hamas.

Blandt andet er FN's generalsekretær på vej til Kairo for at deltage i forhandlingerne om en våbenhvile mellem parterne.

Svar på Facebook

Indtil videre har møder med både israelske forhandlere, Hamas og Islamisk Jihad dog ikke produceret nogen aftale.

Izzat Risheq, der arbejder for Hamas' politiske leder, Khaled Meshaal, skriver på Facebook, at Hamas kun er klar til våbenhvile, når Israel "stopper aggression, stopper målrettede snigmord og løfter blokaden mod Gaza", skriver Reuters.

På den anden side skriver Israels vicepremierminister, Moshe Yaalon, på Twitter ifølge Reuters, at "hvis der er stille i syden, ingen raketter bliver skudt mod israelske borgere og heller ingen terrorangreb planlagt fra Gaza-striben, så vil vi ikke angribe".

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.