Kvinder og børn dræbt af eksplosioner i Syrien

Ni kvinder og tre børn er blandt de dræbte efter den syriske hær angreb et beboelsesområde lørdag morgen.

Kort før solopgang lørdag ramte flere bomber et beboelsesområde i den syriske by Daraa.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder var det den syriske hær, som stod bag eksplosionerne, der dræbte mindst 17 mennesker, og sårede adskillige. Flere af dem alvorligt.

Boligområdet, som blev ramt, er netop der, hvor opstanden mod det voldelige regime og præsident Bashar al-Assad brød ud i Daraa i marts 2011, fortæller en britisk iagttager til nyhedsbureauet AFP.

Fordømmelse

Kilden tilføjer, at det mobile netværk i byen blev afbrudt lørdag morgen.

Kampene mellem regimets tropper og oprørerne i Syrien er taget til de seneste dage. Fredag blev 68 mennesker dræbt landet over. Iblandt dem var 36 civile, 25 soldater og syv oprørere.

Angrebet lørdag morgen føjer flere liv til de mange drab på civile, som ugen igennem har fået internationale stemmer til at fordømme regimets overgreb på befolkningen.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon kalder overgrebene "barbariske".

Især et angreb onsdag, hvor militsfolk som støtter al-Assads styre angreb et sunnimuslimsk landbrugssamfund med granater, har vakt generalsekretærens harme. 55 ud af landsbyens 150 indbyggere blev dræbt.

På kanten af borgerkrig

Den syriske regering benægter at stå bag de talrige angreb. De skyder skylden på udenlandsk støttede terrorister, som de har gjort med tidligere angreb.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, frygter, at Syrien bevæger sig lige på kanten af en regulær borgerkrig.

Stadig flere civile syrere tvinges til at flygte fra deres hjem på grund af konflikten mellem regeringsstyrkerne og oprørerne, siger Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.