Syriske ambassadører sparkes ud af Europa

Efter massakren på 108 personer i syrisk by reagerer europæiske lande med udvisning af syriske diplomater.

Artiklens øverste billede

Adskillige syriske ambassadører og andre topdiplomater, som repræsenterer det udskældte Assad-regime rundt omkring i verden, har tirsdag fået besked på at pakke deres kufferter og tage hjem.

Højtstående syriske ambassadefolk bliver nu udvist fra USA, Canada, Australien og en stribe europæiske magter, som er gået sammen i den koordinerede offensiv.

Frankrig lagde ud

Det sker i protest mod weekendens massakre på mindst 108 mennesker - heriblandt 49 børn og 34 kvinder - i den syriske by Houla. Det har vakt international harme og får nu diplomatiske konsekvenser for Syrien.

Frankrigs socialistiske præsident, François Hollande, åbnede ballet, da han gav den syriske ambassadør i Paris besked om at forlade landet.

- Dette er ikke en ensidig beslutning, men er sket i konsultation med vore partnere, siger Hollande om marchordren til den syriske ambassadør.

Farvel til Tyskland

Umiddelbart efter blev det oplyst i Berlin, at den syriske ambassadør i Tyskland havde fået 72 timer til at forlade landet.

- Det syriske regime er ansvarligt for de frygtelige handlinger i Houla, lyder det fra den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle.

- Vi vil presse på for et nyt engagement fra FN's Sikkerhedsråd over situationen i Syrien, tilføjer han.

Store lande på vej

Nyhedsbureauet dpa rapporterer, at den syriske ambassadør i Madrid også bliver sparket ud, og Reuters skriver, at Italien og Storbritannien gennemfører lignende initiativer.

FN betegner angrebet på Houla i fredags som en massakre og giver den syriske hær og en Assad-tro milits skylden.

François Hollande har indkaldt til et møde i juli for den gruppe af lande, der kalder sig Syriens Venner.

Syrien har ingen ambassadør i Danmark. Den syriske ambassadør i Stockholm har Danmark som område, men han har aldrig været her i landet for at aktivere sin diplomatstatus, oplyser Udenrigsministeriet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.