FN fordømmer syrisk massakre

Massakren i den syriske by Houla, hvor mindst 108 er dræbt fordømmes nu af FN's Sikkerhedsråd.

Artiklens øverste billede

FN's Sikkerhedsråd - inklusiv Rusland, der er Syriens allierede - fordømmer nu den syriske regering for massakren i byen Houla, hvor mindst 108 er dræbt heraf mange børn.

Sikkerhedsrådet fordømmer på "skarpest mulige måde" regeringens handlinger i angrebet, der ifølge FN involverede en række beskydninger fra tungt artilleri og kampvogne mod et beboelseskvarter i byen.

Tunge våben skal væk

FN kræver igen, at præsident Bashar al-Assad trækker de tunge våben væk fra de syriske byer.

FN's observatører i Syrien så mindst 108 lig i byen Houla herunder 49 børn og mindst syv kvinder, oplyser FN-embedsmænd.

Ifølge den norske general Robert Mood, der er chef for FN's observatører i området, var 34 af børnene under 10 år.

Storbritanniens FN-ambassadør, Mark Lyall-Grant siger, at erklæringen fra Sikkerhedsrådet er vigtig, men langt fra nok.

- I løbet af de to kommende dage vil Sikkerhedsrådet mødes igen for at diskutere nærmere, hvilke skridt, der skal tages, siger Mark Lyall-Grant.

FN og Den Arabiske Ligas særlige udsending, Kofi Annan, skal briefe Sikkerhedsrådet om krisen i Syrien ved et møde onsdag.

"Terrorister"

Den syriske regering siger, at den ikke er ansvarlig for uhyrlighederne. Regeringen siger, at det er "terrorister", der har massakreret de mange mennesker.

Lørdag opfordrede general Robert Mood Syriens regering til at indstille brugen af tunge våben, ligesom alle parter i konflikten blev opfordret til at lade være med at bruge vold.

- Uanset hvem, der udførte disse sørgelige voldshandlinger, bør de stilles til ansvar. Den tilfældige og uforholdsmæssige brug af magt er uacceptabel og utilgivelig. Drab på civile må høre op, siger Mood, der talte til Sikkerhedsrådet fra Damaskus via videolink.

Sikkerhedsrådet er samlet i New York netop for at drøfte blodbadet i Syrien.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.