FN kræver handling efter syrisk massakre

FN og USA fordømmer massakren i Houla, hvor 92 lig er fundet - heraf 32 børn.

Artiklens øverste billede
På YouTube er der lagt videooptagelser, der hævdes at være optaget i Houla i forbindelse med blodbadet. Foto: AP

FN's generalsekretær Ban Ki-moon kalder på international handling, efter observatører har fundet mere end 92 lig i byen Houla. 32 af de døde var børn.

- De ansvarlige for denne forbrydelse skal stå til ansvar, siger Ban Ki-moon i en fælles udtalelse med Kofi Annan, FN's udsending i Syrien.

Ifølge aktivister blev byen fredag aften og natten til lørdag udsat for et artilleribombardement fra den syriske hær. En menneskerettighedsgruppe siger, at 114 mistede livet i Houla.

Rystende

Ban Ki-moon og Kofi Annan siger videre, at der er tale om en "rystende og brutal forbrydelse", der involverer overdreven brug af magt og åbenlyst krænker international lov samt Syriens forpligtelse til ikke at bruge tunge våben eller vold.

USA's Udenrigsminister Hillary Clinton siger, at USA vil arbejde sammen med det internationale samfund for at lægge pres på Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans kumpaner.

- De, som har udført denne grusomhed, skal identificeres og holdes ansvarlige, siger udenrigsministeren.

Brutale billeder

På YouTube er der lagt videooptagelser, der hævdes at være optaget i Houla i forbindelse med blodbadet. Det er forfærdelige billeder af børn, der ligger døde på et gulv. I hvert fald et af barneligene mangler en del af hovedet.

Syriens officielle nyhedsbureau, Sana, der regnes for at være regimets talerør, giver "væbnede terrorgrupper" skylden for forbrydelsen.

Lederen af FN's observatører i Syrien advarer om borgerkrig på baggrund af massakren.

- Uanset hvem, der startede, og hvem, der udførte denne sørgelige voldshandling, skal de holdes ansvarlige, siger lederen af observatørstyrken, den norske general Robert Mood.

- De, der bruger vold som led i egne dagsordener, vil skabe mere ustabilitet, mere uforudsigelighed og kan føre landet ud i borgerkrig, tilføjer han.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.