JP i Kairo: Undskyldning preller af

Bliver der valg den 28. november? Alle venter på det egyptiske militærstyres udmelding.

Tidligere torsdag undskyldte det øverste militære råd, som sidder på magten i Egypten, at 37 er blevet dræbt under protester på Tahrir Pladsen i Kairo.

"Man har haft en forventning om, at militæret ville gøre det, men det har ingen effekt på folk på pladsen. Man mener, at militæret handler, som det gjorde under Mubarak. Det handler for sent og kommer med for svage udmeldinger," fortæller Jyllands-Postens Mellemøsten-korrespondent Sanne Gram fra Kairo.

Hun mener umiddelbart, at demonstrationerne vil fortsætte, og så venter alle på en lovet udmelding fra det øverste militære råd om, hvorvidt der bliver valg den 28. november som planlagt.

Militæret ønsker valget

"Militæret har en stor interesse i at få gennemført valget, og det er der også mange politiske partier, der vil, men det kan være svært at se, hvordan man sikkerhedsmæssigt kan gennemføre valget i de berørte områder," siger Sanne Gram.

Mange af demonstranterne ønsker, at miltæret træder tilbage straks og overlader det til en civil komité at føre landet igennem et valg.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen