Derfor er Shalit 1.000 fanger værd
Én enkelt soldat i bytte for godt 1.000 palæstinensiske fanger sker ikke uden bagtanker.
Søndag satte Israel navne på knap halvdelen af de godt 1.000 palæstinensiske fanger, som man vil frigive i bytte for en enkelt israelsk soldat, Gilad Shalit.
Den israelske soldat blev i 2006 bortført af en ukendt palæstinensisk gruppe. Siden har hans familie i mere end et år demonstreret foran premierminister Benjamin Netanyahus hus i Jerusalem med krav om, at myndighederne gjorde alt for at få ham fri.
Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Joshua Sabih, mener, at der er flere forklaringer på, hvorfor familiens krav nu bliver opfyldt med den opsigtsvækkende byttehandel.
"Premierminister Netanyahu er presset af befolkningen, for Gilad Shalits familien har lavet et meget vellykket lobbyarbejde for hans sag, der har vendt folkestemningen i hans retning. Desuden lyder mantraet i den israelske hær, at man aldrig forlader sine soldater, så en sag som denne har utvivlsomt været en hovedpine for den israelske regering," siger Joshua Sabih.
Egyptisk pres
Han påpeger, at Benjamin Netanyahu desuden er presset af sikkerhedshensyn i den mellemøstlige region, hvor forårets revolutioner har sat Israel under øget pres.
Det gælder ikke mindst forholdet til Egypten, hvor stemningen til landets fredsaftale med Israel er vendt, efter grænsen til Gaza blev åbnet, og efter at voldelige demonstrationer foran den israelske ambassade i Cairo resulterede i, at seks egyptiske grænsevagter blev skudt og dræbt af israelske soldater.
"I forhandlingerne om fangeudvekslingen har Egypten været mægler og står dermed som garant for en vellykket udførelse. Det vil uden tvivl forstærke forholdet mellem de to lande, hvilket er vigtigt for Israel," siger Joshua Sabih.
Abbas på turne
At den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas på det seneste har profileret ansøgningen om at få Palæstina anerkendt som en selvstændig stat i FN's sikkerhedsråd, er heller ikke uden betydning for Netanyahus velvilje over for udvekslingsaftalen.
"Jeg oplever i hvert fald en generel arabisk opfattelse af, at Palæstinas ansøgning er et nederlag for Israel. Den har forringet Netanyahus popularitet i befolkningen, hvos Gilad Shalit er blevet en national sag for mange. Selvfølgelig mener nogle, at én israelsk soldat er en høj pris at betale for fanger, der står bag terror og angreb mod Israel, men bredt set er der opbakning til aftalen," vurderer lektoren.
Altid hjem
Den opfattelse deler overrabbiner Bent Lexner, som mener, at baggrunden for folkets accept kan findes i jødedommen.
"Det er en typisk jødiske tankegang, at den døde altid skal med hjem. Tidligere har man set hæren betale høje priser for selv døde soldater, for man er villig til at strække sig langt for et enkelt menneske," siger Bent Lexner.
Han understreger, at der dog er stærke følelser involveret blandt efterladte israelere, der må acceptere, at palæstinensiske fanger bliver sat på fri fod.
"Men når der til og med er tale om en levende soldat, vil jeg tro, at den jødiske mentalitet sejrer. Jeg tror, udvekslingsaftalen har stor opbakning i befolkningen," konstaterer Bent Lexner.