Dansker i Kairo: Det kan ende i borgerkrig

Frygten for borgerkrig efter valget får velstillede egyptere til at søge ud af landet.

Artiklens øverste billede
En koptisk kirke i Kairo blev stormet og brændt ned af muslimer. Foto: Khalil Hamra/AP

"De kristne egyptere er bange."

Det siger 59-årige Jan Nielsen, som bor i Kairo med sin egyptiske kone, der tilhører landets kristne mindretal, kopterne.

Frygten er ikke mindst øget, efter den seneste tids sekteriske vold.

Volden kulminerede i weekenden, da 12 blev dræbt og 240 såret i kampe mellem kristne og muslimer ved en kirke i Egyptens hovedstad Kairo. Foreløbig er 213 personer blevet arresteret.

"Kristne spiser muslimske børn"

"Man har læst udtalelser fra salafisterne (fundamentalistiske muslimer, red.) om, at kristne spiser muslimske børn. Og det kan godt være, at vi kan grine ad det, men det bliver taget alvorligt af mange," siger Jan Nielsen.

Han fortæller, at det som skræmmer de kristne mest, er, at weekendens angreb forekommer organiseret.

"Det var ikke knive og køller, som dræbte og sårede folk. De blev skudt. Det betyder, at der ikke har været tale om gadens parlament, men en paramilitær gruppe," lyder vurderingen fra Jan Nielsen.

Prøver at komme ud af landet

Egypten går til valg i september, men frygten for en borgerkrig har ifølge Jan Nielsen fået mange af de mere velstillede egyptere til at søge væk.

"Boligpriserne er faldet drastisk. Folk vil af med deres huse og er parate til hurtige handler. Alle angiver, at de vil sælge pga. udrejse fra Egypten, så dem, der har mulighed for det, prøver at komme ud," lyder det.

Også Jan Nielsens kones chef har valgt at tage med sin brasilianske kone til hendes hjemland.

Broderskabet har dannet parti

"Sammenstødene bliver mere og mere militante, og man frygter, at de kristne i de fattige områder danner væbende borgerkorps for at ruste sig selv. Samtidig har militærregeringen udtalt, at man ikke vil tillade islamisterne at overtage landet. Men hvis de kommer til ved et demokratisk valg, kan det ikke forhindres," siger Jan Nielsen, som mener, at der udbryder borgerkrig, hvis det sker.

Den politiske bevægelse Det Muslimske Broderskab har dannet et parti og stiller op ved parlamentsvalget.

LÆS OGSÅ: Muslimsk Broderskab danner parti

Samtidig har et ledende medlem af bevægelsen, Abdel Moneim Abul Futuh, annonceret, at han stiller op til præsidentvalget i november - dog som løsgænger.

Lige rettigheder

Landets midlertidige militærregering vil indføre en ny lov, som giver muslimer og kristne lige rettigheder, når det gælder opførelsen af kirker og moskeer.

I første omgang forventer man at genåbne 48 kirker, som blev lukket under den tidligere præsident Hosni Mubarak.

Derudover har man forbudt protester ved moskeer, kirker og andre hellige bygninger for at undgå nye sammenstød. Man har samtidig valgt at håndhæve et forbud om at forbyde brugen af religion i valgkampen.

Som at stemme nej til Gud

Det sidste har Jan Nielsen dog ikke store forhåbninger til. Ved afstemningen om en forfatningsændring i marts, havde Det Muslimske Broderskab ifølge danskeren sat et stort banner op ved indgangen til valglokalet.

"At stemme nej til forfatningen er det samme som at stemme nej til Gud," stod der.

Forleden spiste Jan Nielsen og hans kone frokost i en af Kairos dyre klubber. Kun få af kvinderne bar tørklæde, hvortil hans kone bemærkede:

"Om fire måneder er det forbi, så bliver vi tvunget til at bære tørklæde".

LÆS OGSÅ: 12 dræbt da 500 muslimer angreb Kairokirke

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.