• Opdateret 13/10/2017 kl. 16:07

Kurdere udkommanderer styrker i omstridt irakisk region

Irakiske styrker vil ikke angribe arabiske eller kurdiske borgere, skriver Iraks premierminister på Twitter.

Artiklens øverste billede
Kurdiske peshmerga-styrker har kontrolleret dele af provinsen Kirkuk siden 2014. Foto: Emad Matti

I kølvandet på en kurdisk uafhængighedsafstemning er flere tusinde kurdiske styrker udkommanderet i provinsen Kirkuk i det nordlige Irak.

Det skyldes frygt for, at den irakiske regering vil beordre et angreb, oplyste topembedsmand Hemin Hawrami tidligere fredag.

- De har fået ordre på at forsvare for enhver pris, skrev han på Twitter.

Oplysningen bekræftes af den kurdiske vicepræsident, Kosrat Rasul.

- Titusindvis af kurdiske peshmerga-styrker og sikkerhedsstyrker er allerede udstationeret i og omkring Kirkuk, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters til den kurdiske tv-station Rudaw.

- Mindst 6000 peshmerga-styrker er yderligere blevet udsendt siden torsdag nat for at besvare truslen fra de irakiske styrker, tilføjer han.

Nogle timer senere oplyste den kurdiske generalløjtnant Wasta Rasul, at han har trukket sine styrker fra baser i grænseområderne i den omstridte region. Det skriver nyhedsbureauet AP.

AP beretter desuden, at soldater fra irakisk militær har delt billeder på sociale medier af sig selv foran afspærringer, hvor kurdiske flag er malet på.

Den kurdiske generalløjtnants melding kom, efter at en unavngiven general sagde til nyhedsbureauet AFP, at "bevæbnede irakiske styrker rykker frem for at genindtage deres militære positioner, som blev overtaget i juni 2014".

Den unavngivne general tilføjede, at føderale styrker allerede indtog en base, der ligger vest for Kirkuk fredag morgen.

Men fredag eftermiddag skriver Iraks premierminister, Haider al-Abadi, på Twitter, at irakiske styrker "ikke kan og vil angribe vores borgere, hvad enten det er arabiske er kurdiske".

- De falske nyheder, der spredes, har en yderst beklagelig agenda, tilføjer han.

Kurdiske peshmerga-styrker har kontrolleret dele af den irakiske provins siden 2014.

Spændingerne er steget i Irak, efter at en ikke-bindende folkeafstemning om kurdisk uafhængighed blev afholdt i slutningen af september.

Over 92 procent af kurderne i det nordlige Irak stemte for løsrivelse, viste det officielle resultat ifølge den kurdiske valgkommission.

Men afstemningen har vakt vrede.

I Iraks hovedstad, Bagdad, hvor den irakiske premierminister har krævet, at kurderne annullerer udfaldet af afstemningen.

Premierminister Haider al-Abadi har ifølge AP samtidig understreget, at han ikke vil bruge militær magt mod kurderne.

I flere nabolande, hvor der også er store kurdiske mindretal, har afstemningen også vakt vrede.

Blandt andet har Tyrkiet og Iran truet med isolere det kurdiske område, hvis det går videre med planen om løsrivelse.

Det irakiske Kurdistan blev formelt selvstyrende i 2005.

Regionen blev dog de facto selvstyrende efter Golfkrigen, hvor vestlige magter blandede sig og beskyttede kurderne mod den irakiske diktator Saddam Husseins styrker.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.