Civile kæmper desperat for at holde sig i live i Mosul

Røde Kors: Civile er ramt af splinter, bløder fra øjnene, de er skudt i hovedet eller de har ligget begravet.

Artiklens øverste billede
Civilforsvaret i Mosul anslår, at der ligger 4000 døde begravet i resterne af Iraks næststørste by. Mange af dem vil formentlig aldrig blive fundet. Foto: Khalid Mohammed/AP

Mens regeringsstyrker fortsætter en offensiv mod Islamisk Stat i den irakiske storby Mosul, er der tiltagende frygt for civilbefolkningen i krigszonen.

Civile, der er blevet brugt som levende skjolde, eller som har skjult sig i kældre i uger eller måneder, flygter nu fra krigszonen, hvor der er mangel på mad og vand.

Hundredvis af civile flygtede ud af Mosuls gamle bydel fredag, hvor de irakiske styrker har strammet grebet om Islamisk Stats sidste modstandslommer.

De klatrede over murbrokker eller sneg sig ned gennem smalle gyder, mens eksplosioner og skudvekslinger fortsatte omkring dem.

FN advarer om, at "intense" kampe har gjort faren for civilbefolkningen endnu mere overhængende.

Stormløbet mod Mosul har nu været i gang i over 250 dage – tre måneder længere end det historiske slag om Stalingrad under Anden Verdenskrig.

80 procent af det vestlige Mosul er ifølge de lokale myndigheder lagt i grus, og lugten af lig hænger over ruinerne.

Civilforsvaret i Mosul anslår, at der ligger 4000 døde begravet i resterne af Iraks næststørste by. Mange af dem vil formentlig aldrig blive fundet.

Mange af de civile, der i de seneste uger er strømmet ud af Mosul, er såret, siger en talskvinde for Den Internationale Røde Kors Komité, ICRC.

- De kommer med splintskader, de bløder fra øjnene, de er skudt i hovedet, de har ligget begravet i ruinerne, eller de er traumatiseret af flyangreb, artilleri, snigskytter og bomber. Måske har de mistet hele deres familie. Nogen dør lige efter, at de er sluppet ud, siger talskvinden, Iolanda Jaquernet.

Ifølge Antiwar.com er omkring 5000 mennesker blevet dræbt under kamphandlinger i Irak i den seneste måned. De fleste er dræbt i Mosul, og op mod 2000 af ofrene var civile, mens 2900 skal have været oprørere.

Omkring 100 skal have været medlemmer af irakiske sikkerhedsstyrker og kurdiske militser, viser opgørelserne, der blandt andet er baseret på irakiske medier.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.