FN: Islamisk Stat bruger børn som våbenskjold i Mosul

Mens krigen raser i Mosul, siger FN, at 100.000 børn sidder fast i området, som Islamisk Stat kontrollerer.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Balint Szlanko/AP

Under meget farlige forhold sidder omkring 100.000 børn fast i den del af den irakiske millionby Mosul, som Islamisk Stat (IS) stadig har kontrol over.

Det siger FN's børneorganisation, Unicef, der tilføjer, at IS bruger børn som menneskeskjold i kampene mod Iraks hær.

Et tv-hold fra nyhedsbureauet Reuters så lørdag snesevis af lig på en gade ved frontlinjen.

Mange af de dræbte var børn, og det så ud til, at de var blevet skudt, mens de forsøgte at flygte fra IS-enklaven.

Unicef siger i sin erklæring, at nogle børn også tvinges til at kæmpe for IS.

Ydermere er hospitaler og sundhedsklinikker kommet under angreb.

- Vi får alarmerende rapporter om civile, herunder adskillige børn, der bliver dræbt i den vestlige del af Mosul, hedder det.

- Nogle meldes dræbt, mens de desperat forsøger at flygte fra kampene, der intensiveres time for time.

I sidste uge sagde FN, at der formentlig var omkring 200.000 civile i det IS-kontrollerede område. De mangler både mad, vand, medicin og sikkerhed.

Iraks hær gik med støtte fra den internationale koalition til angreb på Mosul i det nordlige Irak i efteråret 2016 for at tvinge IS ud af byen, som den islamistiske, militante bevægelse erobrede i 2014.

Det var fra en moske i byen, at IS i 2014 udråbte det selverklærede kalifat i de dele af Irak og Syrien, som dengang var under IS-kontrol.

I januar i år havde den irakiske hær erobret det østlige Mosul, men der har siden været hårde kampe i millionbyens vestlige del.

Omkring 700.000 mennesker, en tredjedel af byens befolkning inden IS rykkede ind, er flygtet fra Mosul.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.