Stor diplomatiske krise i Mellemøsten: Qatar er en »løs kanon«
Diplomatisk krise i Mellemøsten skal få Qatar til at rette ind, vurderer ekspert.
Egypten, Saudi-Arabien, Bahrain, Yemen, Libyen og De Forenede Arabiske Emirater har mandag brudt de diplomatiske forbindelser med Qatar. Også grænseovergange, fly- og færgeforbindelser suspenderes på ubestemt tid.
Saudi-Arabien begrunder bruddet med, at de beskytter sig »mod faren fra terrorisme og ekstremisme«. Samme begrundelse kommer fra Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, mens Bahrain beskylder Qatar for at »blande sig i landets anliggender«.
Beskyldningerne, ja, de er sådan set rigtige, fortæller Martin Hvidt, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på SDU.
»Alle kan helt legitimt sige, at Qatar støtter terrororganisationer, for de har både støttet Hamas i Palæstina og Al-Nusra, der er en del af Al-Qaeda i Syrien, økonomisk« lyder det fra Martin Hvidt, der selv har deltaget på konferencer i Qatar, hvor topfolk fra Hamas åbenlyst spankulerede rundt.
Støtte til Hamas og Al-Nusra er imidlertid ikke det, som får de seks lande til at optrappe nabostridighederne i Mellemøsten. Qatar støtter nemlig også det muslimske broderskab, der trods sit islamiske fundament er et sandkorn i øjet på regionenes monarker.
»Det er jo en islamisk organisation, men broderskabet har i sin ideologi, at alle ledere skal være valgte. Det er ikke et ønske, kongerne i golfen deler. For selvom alle som udgangspunkt er enige i, at målet er en islamisk stat, er der uenighed om vejen dertil,« siger Martin Hvidt og tilføjer, at »det muslimske broderskab ikke er født ved magten, og derfor er afhængige af folket for at få den«.
Det særlige ved situationen er, at Qatar også selv er et monarki. Derfor er det også svært, fortæller Martin Hvidt, at forstå Qatars overordnede udenrigspolitiske strategi; de er regionens »løse kanon«.
»I 1996 forsøgte saudierne at igangsætte et kup i Qatar, som de mener bør være en del af Saudi-Arabien. Kuppet lykkedes ikke, men det fik Qatar til at reagere, og deres udenrigspolitik skal ses i lyset heraf,« lyder det.
Først startede Qatar tv-stationen Al-Jazeera for at have en forbindelse til verden, og i 1999 gav de amerikanerne lov til at bygge luftbasen Al Udeid, der kan rumme op til 10.000 soldater. Samtidig afholder ørkenstaten verdensmesterskaber i håndbold, cykling og fodbold for at brande landet internationalt, fortæller Martin Hvidt.
Det er kun tre år siden, at Bahrain, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater senest trak deres ambassadører hjem fra Qatar. Dengang blev krisen løst, efter at Qatar gav visse indrømmelser; sendte et par medlemmer af det muslimske broderskab ud af landet.
Det scenarie, vurderer Martin Hvid, vil højst sandsynligt gentage sig:
»De kan i virkeligheden godt klare sig uden naboerne, men på længere sigt har de jo brug for dem. Det er svært at forestille sig så lille en nation kan klare sig i det område.«
Formålet er da netop også at få isoleret Qatar, mener seniorforsker ved DIIS Lars Erslev Andersen, der til Ritzau kalder det diplomatiske brud en magtdemonstration:
»Fra Saudi-Arabiens side handler det her om at isolere Qatar, fordi de dels er af den opfattelse, at Qatar støtter Det Muslimske Broderskab og dels ikke er en loyal partner i alliancen mod Iran,« lyder det.
Qatar har endnu ikke officielt kommenteret nabolandenes udmeldinger.