Netanyahu balancerer på en storpolitisk knivsæg

Israel har for første gang i over 20 år godkendt en ny bosættelse på Vestbredden.

Artiklens øverste billede
Det israelske sikkerhedskabinet har i går godkendt en ny bosættelse på Vestbredden, der skal huse beboerne fra den ulovlige bosættelse Amona (billedet). Foto: AP Photo/Oded Balilty, File

Det er over to årtier siden at det israelske sikkerhedskabinet sidst godkendte opførelsen af en ny bosættelse på Vestbredden – lige indtil i går.

»Helt fra begyndelsen lovede jeg, at vi ville etablere en ny bosættelse. Jeg mener, det var i december jeg første gang sagde det, og i dag vil vi opfylde løftet,« lød det fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahu under et statsbesøg i Slovakiet.

Bosættelsen, der skal ligge tæt på den palæstinensiske hovedstad Ramallah, er et plaster på såret til beboerne i Amona. En ulovlig bosættelse der blev ryddet af den israelske hær sidste år.

»Netanyahu havde lovet offentligheden, at han ville bygge den her bosættelse, og derfor blev han nød til at gennemføre det af politiske hensyn,« siger Jakob Egholm Feldt, der er lektor ved Roskilde Universitet og ekspert i Israel-Palæstina konflikten.

Gårsdagens godkendelse kan ifølge Jakob Egholm Feldt blive den sidste i et langt stykke tid. For som meget andet i Israel er bosættelserne nemlig storpolitik, der ikke kun vedrører israelerne selv.

»Netanyahu leder en højre-national regering, hvor et af de største partier er et decideret bosætter-parti. Derfor befinder han sig konstant på en knivsæg, hvor han skal holde vælgerne fra bosættelserne relativt tilfredse, samtidig med at også det internationale samfund og midterpartierne i regeringen skal være glade,« lyder det.

Ikke overraskende mødte gårsdagens udmelding hård kritik fra flere sider. Et ledende medlem af PLO, Mustafa Barghoti, kaldte initiativet et »meget farligt skridt«, og kritiserede Israel for at gå med skyklapper:

»Godkendelsen betyder, at Israel ikke bekymrer sig om henstillinger fra nogen som helst – inklusiv USA,« sagde han til AP.

Amerikanernes fordømmelse af den nye bosættelse har været meget mild, og det er ifølge Jakob Egholm Feldt et udtryk for, at Netanyahu under sit besøg hos Donald Trump i februar har lovet at indføre restriktioner på antallet af bosættelser – først skulle den lovede bosættelse bare godkendes.

En nylig meningsmåling viste, at halvdelen af israelerne er tøvende overfor at udvide bosættelserne. Landet er dog meget splittet, og mens 53 pct. af de jødiske israelere var imod at annektere flere områder, havde 37 pct. den modsatte overbevisning.

Selvom flertallet lige nu er imod bosættelserne, betyder det ikke, at de ikke kommer til at vokse. Israelerne vægter nemlig andre politiske spørgsmål højere, fortæller Jakob Egholm Feldt:

»Den israelske befolkning er mest bange for krig og terror, og så længe højrefløjen kan argumentere for, at det er farligt at trække bosættelserne tilbage, fordi Hamas og den islamiske terror vil overtage hele Vestbredden, så foretrækker de status quo.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.