Israel lovliggør 4000 boliger i bosættelser på Vestbredden

Kontroversiel lov er vedtaget i Israel, der gør 4000 boliger på Vestbredden lovlige efter israelsk lov.

Det israelske parlament vedtog mandag en lov, der legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske boliger, der er bygget i bosættelser på den besatte vestbred.

Loven er blevet fordømt af palæstinenserne, fordi den stækker håbet om en særskilt palæstinensisk stat.

Ifølge nyhedsbureauet AFP tillader loven israelske bosættelser på palæstinensisk område, hvis ikke israelerne vidste, at de byggede på privat ejendom, eller hvis de fik tilladelse fra den israelske stat til at bygge.

De palæstinensiske ejere af landet vil blive kompenseret finansielt eller med andet land.

Loven kan dog vise sig at være ren symbolik, da den går imod en dom fra den israelske højesteret om rettigheder for ejendomsbesiddelse. Det skriver Reuters.

Den israelske rigsadvokat har kaldt loven for forfatningsstridig. Han har samtidig sagt, at han ikke vil forsvare den i højesteret.

Loven er bakket op af premierminister Benjamin Netanyahu og hans koalition, men den har skabt spændinger i regeringen.

Politiske kilder har samtidig beskrevet, at Netanyahu bag lukkede døre er bekymret for loven, fordi den kan give grundlag for en retssag i Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) siger ifølge AFP, at loven principielt "legaliserer tyveri" og er et bevis på, at "den israelske regering vil ødelægge alle muligheder for en politisk løsning."

I en pressemeddelelse hævder PLO, at "de israelske bosættelser modvirker freden og muligheden for en tostatsløsning."

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger, at loven "reflekterer Israels åbenbare tilsidesættelse af international ret."

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem beviser loven, at Israel "ikke har nogen intentioner om at afbryde kontrollen over palæstinenserne eller tyveriet af deres land."

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.