Iran bekræfter missiltest - USA raser over »uacceptabel handling«

Iran afviser, at missiltest er en overskridelse af atomaftale med USA eller FN-resolutioner.

Artiklens øverste billede
Repræsentanter fra USA og Iran under forhandlingerne om atomaftalen. Nu er de to lande igen endt i kontroverser efter missiltest. Arkivfoto: Brian Snyder/AP

Den mistanke, der de seneste dage har fået flere amerikanske topfolk til at rase, er nu blevet bekræftet af det iranske forsvarsministerium.

Iran har testet et nyt missil, lyder det fra ministeriet ifølge blandt andet Reuters.

Det er første gang, at det sker under den nye amerikanske præsident, Donald Trump.

Iran afviser, at søndagens test er i strid med FN-resolutioner eller den historiske atomaftale, som landet sidste år indgik blandt andet med USA.

»Den seneste test skete i tråd med vores planer, og vi vil ikke tillade, at andre lande blander sig i vores sikkerhedssforanstaltninger,« siger den iranske forsvarsminister Hossein Dehghan ifølge Reuters.

Ifølge amerikanske myndigheder fløj det ballistiske missil over 1000 kilometer, inden det eksploderede.

Det amerikanske sikkerhedsråd vil nu holde et krisemøde og her vurdere, hvordan man vil reagere.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Sean Spicer, har slået fast, at »vi er opmærksomme på, at Iran har affyret et missil«, men vil endnu ikke afsløre, præcist hvordan USA vil reagere.

Mere bombastisk har den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, udtrykt sig.

»Det her er komplet uacceptabelt,« siger hun ifølge CNN og slår fast, at USA vil reagere »højlydt«.

Derudover bliver testen fra amerikanske sikkerhedskilder kaldt »provokerende og uansvarlig«.

Også den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har fordømt testen og vil under et kommende møde opfordre Donald Trump til at genindføre de amerikanske sanktioner mod Iran.

USA's hårde finansielle sanktioner mod Iran blev ellers ophævet sidste år, da de to lande indgik en historisk atomaftale. Den indebærer blandt andet, at Iran ikke længere må arbejde på missiler, der er designet til at angribe med atomvåben.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har tirsdag slået fast, at landet aldrig vil bruge ballistiske missiler til at angribe et andet land. Missilerne er kun til nødsituationer og selvforsvar, lyder det.

De iranske missiler kan nu angiveligt ramme objekter, der bevæger sig, som blandt andet skibe, droner eller andre missiler.

Nogle af missilerne menes at være i stand til at ramme den regionale fjende Israel.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.