Istanbul-terror: Enarmet tjetjener sad i svensk fængsel

Tjetjeneren Ahmed Tsthatajev, der eftersøges som mulig hovedmand til angreb i Istanbul, har bånd til Sverige.

Artiklens øverste billede
Redningsarbejdere og sikkerhedsfolk på arbejde efter terrorangrebet i lufthavnen i Tyrkiet. Foto: Emrah Gurel/AP

En 36-årig mand, der mistænkes for at have været med til at planlægge angrebet på Atatürk Lufthavn i Istanbul i tirsdags, har stærke bånd til Sverige.

Det skriver avisen Expressen med henvisning til internationale medier.

Den enarmede tjetjener Ahmed Tsthatajev, der er eftersøgt internationalt, opfattes som den sandsynlige hovedmand bag angrebet, der kostede 44 mennesker livet. 238 blev såret.

Ifølge den britiske avis Daily Mail dømtes Tsthatajev i 2008 i Sverige for at have smuglet ammunition og kalasjnikovgeværer. Han blev standset af de svenske myndigheder i Trelleborg.

Tjetjeneren fik en fængselsdom og en udvisning for smugleri. Det blev aldrig klarlagt, hvem der skulle have haft geværerne og ammunitionen, skriver avisen.

Ahmed Tsthatajev, der er kendt af efterretningstjenester verden over, er veteran fra krigen i Tjetjenien. Han blev anholdt tre gange i Europa, inden han dukkede op i den syriske by Raqqa, hovedbastion for Islamisk Stat (IS).

Manden skal også have haft ansvar for rekruttering af folk til IS i Kaukasus. Det menes, at nogle af de mest brutale jihadister er blevet hentet herfra til den ekstremistiske bevægelse.

Ifølge Tyrkiets indenrigsminister, Efkan Ala, tyder meget tyder på, at IS står bag angrebet i Istanbul.

De tre selvmordsbombere, som udførte massakren i Atatürk Lufthavn, kom fra Rusland, Usbekistan og Kirgistan. Det har tyrkiske regeringskilder oplyst.

Den tyrkiske avis Hurriyet skriver, at den ene af angriberne er Osman Vadinov, der kom til Istanbul fra Raqqa i Syrien.

Torsdag foretog specialstyrker fra det tyrkiske politi en række anholdelser i sagen. Efter 16 aktioner i Istanbul og Izmir blev 13 anholdt. Blandt de anholdte er tre personer, der ikke har tyrkisk statsborgerskab.

Personerne er under mistanke for at stå for finansiering, rekruttering og logistisk støtte til Islamisk Stat.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.