Ekspert: Tyrkiet hævner sig med en "jernnæve" mod Islamisk Stat

Tirsdagens angreb i Istanbul-lufthavn ændrede alt, mener direktør i tænketank. Nu er der krig mellem Tyrkiet og IS.

Artiklens øverste billede
Spørgsmålet var aldrig, om IS ville angribe Tyrkiet, men hvornår IS ville angribe Tyrkiet, mener direktør i tænketanken Washington Institute. Nu vil Erdogan svare på samme vis. Foto: Burhan Ozbilici

Efter tirsdagens angreb i Istanbul, er Soner Cagaptay ikke i tvivl.

Hvis det virkelig er Islamisk Stat, der står bag det selvmordsangreb, der tog 43 mennesker med sig i døden tirsdag i Atatürk lufthavn, kommer det til at få sikkerhedspolitiske konsekvenser, mener direktøren for det tyrkiske forskningscenter i tænketanken Washington Institute.

»Tirsdag ændrer alt. Angrebet er en direkte krigserklæring fra Islamisk Stat (IS) mod Tyrkiet, og Tyrkiet vil respondere på samme vis,« siger han til Jyllands-Posten i en skriftlig kommentar.

Ifølge ham er det nu op til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan at tage til genmæle. Eftertrykkeligt.

»Erdogan har kørt en nationalistisk kampagne, hvori han har skildret sig selv som en stærk mand for at opbygge sin popularitet i befolkningen. Han bliver derfor nødt til at reagere med en jernnæve. Han skal vise, at han er en barsk fyr, og at han ikke vil lade Islamisk Stat slippe af sted med angrebet. Derfor kommer vi til at se ham køre en hård linje med stærkere grænsekontroller og tyrkiske luftangreb,« mener Soner Cagaptay.

Han forklarer, at Tyrkiet siden det syriske oprør begyndte i 2011, udelukkende har haft et mål i Syrien: at sætte Assad-regimet af magten. Derfor vendte regeringen i Ankara også det blinde øje til, når hellige krigere rejste gennem Tyrkiet ind i Syrien, mener han. Ikke fordi man støttede krigerne, men fordi man så dem som nyttige; de ville hjælpe med at vælte regimet, forstås.

»Man så ikke en risiko forbundet med den strategi, for man troede på, at Assad ville falde, de gode ville overtage magten, og så ville de slippe af med skurkene,« mener Soner Cagaptay, og understreger, at Tyrkiets deltagelse i den amerikanskledede koalition, der kæmper mod IS i Syrien og Irak, derfor også har været mere målrettet mod militante kurdiske grupper og regimet.

»Angrebet i Istanbul vil rykke Ankara tættere på Washington i Syrien, hvor de to ellers har haft modstridende prioriteter indtil nu. Før angrebet prioriterede Tyrkiet at vælte Assad-regime, og at nedkæmpe IS kom i anden række. Washington prioriterede at kæmpe IS tilbage, og at kæmpe mod Assad var sekundært. Nu kommer begge lande til at prioritere kampen mod IS,« siger Soner Cagaptay.

Han bemærker i øvrigt, at USA allerede har tilbudt at assistere Tyrkiet med droner i kampen mod Islamisk Stat.

Soner Cagaptay nævner, at det ikke bare er Tyrkiet, der har set Islamisk Stat som nyttig i nogle tilfælde. Det selvproklamerede kalifats krigere har også kunnet drage nytte af Erdogan. Så længe de ikke angreb Tyrkiet, kunne de smugle krigere, olie og våben over grænsen. Men der har altid været en udløbsdato på det forhold, mener Soner Cagaptay.

»Det har mest at gøre med, at hvis IS repræsenterer en afvigelse i islam, så repræsenterer Tyrkiet, hvad der er normalt i islam. Tyrkiet er et sekulært land med en demokratisk forfatning og ligestilling mellem kønnene. Landet er medlem af NATO og i optagelsesforhandlinger med EU, ven med USA og lige blevet venner med Israel igen. Alt i Tyrkiet er antitesen til alt det, IS vil skabe. Så spørgsmålet var aldrig, om IS ville angribe, men hvornår IS ville angribe,« vurderer Soner Cagaptay.

Islamisk Stat har endnu ikke taget ansvaret for angrebet i Atatürk, og det er der en grund til, mener Soner Cagaptay. Han forklarer, at Al Qaida i 2005 også gennemførte en række selvmordsangreb i Irak, men at gruppen aldrig tog ansvar for angrebene. Det første til en stigende mistillid mellem landets sunni- og shia-muslimer, der snart begyndte at anklage hinanden for angrebene - og hævne sig. Snart blev det til en borgerkrig.

»Ved ikke at tage ansvar for angrebet i Tyrkiet, forsøger IS nu at gøre det samme, denne gang mellem tilhængere og modstandere til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, venstre- og højreorienterede, tyrkere og kurdere, sekulære og konservative,« skriver han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.