Islamisk Stats "ideologiske lejesvende" kommer fra tidligere sovjetstater

Det kommer ikke bag på eksperterne, at de tre angrebsmænd i Istanbul alle kommer fra tidligere sovjetstater.

Artiklens øverste billede
»Spørg hvem som helst inden i IS eller hvem som helst, der har kæmpet mod IS. Folk fra de tidligere sovjetstater er de mest hærdede og mest villige til at dø,« lyder det fra forfatter. Foto: Emrah Gurel/AP

Angrebsmændene, der tirsdag stormede Atatürk lufthavn i Istanbul, er blevet identificeret. Ifølge tyrkiske embedsmænd menes de tre selvmordsbombere at have været fra Rusland, Usbekistan og Kirgisistan, og de er kommet til landet fra Raqqa i Syrien, skriver CNN.

De tre mænd kom angiveligt til Tyrkiet omtrent en måned inden, angrebet fandt sted og lejede i Istanbul en lejlighed, hvor en af angrebsmændene efterlod sit pas, skriver CNN. Her lyder det også, at angrebet var »enormt velplanlagt« og at ledere fra Islamisk Stat havde været med til at orkestrere angrebet.

Om dette er tilfældet står dog endnu ubekræftet hen, og Islamisk Stat har heller ikke påtaget sig ansvaret for angrebet endnu. Men at angrebsmændene kommer fra tidligere sovjetstater peger ikke i nogen anden retning. Faktisk tværtimod.

For ifølge Magnus Ranstorp, terrorekspert ved Försvarshögskolan i Sverige, står de tidligere sovjetstaters hellige krigere i frontlinjen i Islamisk Stat. Flere af dem sidder på lederposter i militsen, forklarer han. De er nemlig hærdede af krig.

De kommer fra Tjetjenien, Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland og mange af dem har været igennem krige før, de sluttede sig til Islamisk Stat. De fleste af dem har ikke mellemøstlig baggrund.

»Mujahideen (hellige krigere, red.) fra Tjetjenien var f.eks. meget aktive op gennem 90erne, hvor de deltog i to krige mod Rusland. De havde kontakter i Al Qaeda. Nu er mange af dem taget til Syrien og Irak, hvor nogle er endt i høje militære stillinger hos Islamisk Stat. Derfor er de også kendt for at være meget krigshærdede,« forklarer Magnus Ranstorp til Jyllands-Posten.

Beskeden går igen hos Michael Weiss, forfatteren bag bogen "ISIS: Inside the Army of Terror".

»En af de hårdeste bataljoner i IS bliver kaldt for usbeker-bataljonen. Det var dem, der stod i frontlinjen, da de skulle beskytte Falluja - den by, de lige har tabt i Irak. Spørg hvem som helst inden i IS eller hvem som helst, der har kæmpet mod IS. Folk fra de tidligere sovjetstater er de mest hærdede og mest villige til at dø,« siger han til CNN.

Peter Bergen, der er sikkerhedsanalytiker for CNN, anslår i øvrigt, at der er mellem 2.000 og 7.000 russiske krigere i IS. Ifølge Magnus Ranstorp er der mellem 4.000 og 5.000 krigere fra de tidligere sovjetstater.

Der er flere årsager til, at så mange hellige krigere fra de tidligere sovjetstater tilslutter sig Islamisk Stats rækker, forklarer Magnus Ranstorp.

»De kommer af vidt forskellige årsager. Men mange gør det for pengene, for arbejdet. Og af ideologiske årsager. Som en slags ideologiske lejesvende. Det er også derfor, at der er så mange, der slutter sig til Islamisk Stat fra Tunesien. Andre kommer for at kæmpe mod russerne. Nogle ender i frontlinjen som soldater, og andre tager høje lederposter,« siger Magnus Ranstorp.

Hvis det er rigtigt, at angrebsmændene rejste ind i Tyrkiet over den tyrkisk-syriske grænse, ville det ikke undre Soner Cagaptay, direktør for det tyrkiske forskningscenter i tænketanken Washington Institute.

»Grænsekontrol kommer til at blive et kæmpe emne nu, for jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi finder ud af, at i hvert fald nogle af terroristerne, som sprængte sig selv i luften, kom ind over grænsen. Det er også muligt - som det har været tilfældet i tidligere angreb - at i hvert fald nogle af angriberne eller dem, der hjalp dem, var tyrkiske statsborgere, som tog til Syrien, blev radikaliserede og kom tilbage for dræbe deres landsfæller,« siger han til Jyllands-Posten.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.