EU: Palæstinenserne kan regne med vores støtte

På samme dag har både Israels præsident og Palæstinas præsident været på besøg i EU's hovedkvarter.

Kort tid efter Israels præsident Reuven Rivlin har forladt den belgiske hovedstad i Bruxelles, er præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, onsdag ankommet til EU's hovedkvarter.

Og det er netop forholdet mellem Israel og Palæstina, som er den store dagsordnen ved besøget.

- Vi er ekstremt bekymrede over urolighederne i Mellemøsten. Vi er af den overbevisning, at fred er i både Palæstinas og Israels interesse, siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, ved et pressemøde kort efter Mahmoud Abbas' ankomst til Bruxelles.

- Abbas og det palæstinensiske folk kan regne med europæisk støtte. Vi arbejder hver dag for at sikre, at vores støtte er så effektiv, som den kan være, lyder det videre fra Mogherini.

- Det tæller for os, at palæstinenserne både på Vestbredden og i Gaza får det bedre og bedre. Det kan lyde mærkeligt, særligt for de yngre palæstinensere som har oplevet svære forhold. Men det er det, EU arbejder for, siger udenrigschefen.

Mahmoud Abbas, som blev valgt som præsident for det palæstinensiske selvstyre ved præsidentvalget i 2005, takker EU for støtten.

- Jeg vil udtrykke min taknemmelighed til EU og medlemslandene for den økonomiske og politiske støtte til vores folk, siger han og tilføjer:

- Men hvis Israel søger fred, skal landet stoppe med at krænke vores folks rettigheder.

Der var ikke planlagt et officielt møde mellem den palæstinensiske og den israelske leder, mens de var i Bruxelles. Men Rivlin sagde under et pressemøde tidligere på dagen, at han ikke ville "løbe væk", hvis han stødte ind i Mahmoud Abbas.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.