Irak erklærer sejr over Islamisk Stat i Falluja

Efter en fire uger lang offensiv erklærer Iraks premierminister sejr over Islamisk Stat i højborgen Falluja.

Artiklens øverste billede
Irakiske styrker har opbakning i kampen mod Islamisk Stat i form af luftangreb fra de amerikanskledede styrker. Arkivfoto

Irakiske soldater er fredag trængt ind i centrum af byen Falluja, som er den by i Irak, Islamisk Stat har holdt i længst tid.

Det er knap fire uger efter indledningen af den offensiv, som skulle presse den militante bevægelse ud af byen. Titusinder af indbyggere er flygtet fra kampene.

USA's forsvarsminister, Ash Carter, bekræfter, at irakiske styrker har indtaget en del af byen, men han siger, at slaget om byen endnu ikke er slut.

- Der er stadig nogle kampe at tage, siger han.

Ved regeringsbygningen i det centrale Falluja har irakisk politi hejst landets flag, oplyser militæret i en meddelelse.

- Sikkerhedsstyrkerne har skærpet deres kontrol inde i byen. Der vil stadig være nogle lommer, der skal renses i de kommende timer, siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi, i en tv-transmitteret udtalelse fredag aften.

Irakiske styrker har opbakning i kampen mod Islamisk Stat i form af luftangreb fra de amerikanskledede styrker.

Islamisk Stat tog første gang kontrol med Falluja i januar 2014. Byen ligger en times kørsel vest for hovedstaden, Bagdad.

FN og hjælpeorganisationer har anslået, at omkring 50.000 civile stadig er fanget i Falluja, som var den sidste storby, Islamisk Stat havde kontrol med i det vestlige Irak.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.