Iraks hær har skabt korridor i Falluja og 4.000 slap væk

Ifølge den norske hjælpeorganisation Flyktninghjelpen er 4.000 i Falluja sluppet ud via ny sikker korridor.

Iraks hær har formået at sikre en korridor ud af den belejrede by Falluja, så 4.000 beboere er sluppet ud, oplyser en talsmand for Flyktninghjelpen (NRC) til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den norske nødhjælpsorganisation går vejen gennem den sydvestlige del af byen, langs en vej hvor Islamisk Stat dræbte 18 personer, som fredag forsøgte at flygte.

- Hæren har åbnet en sikker korridor for familier, der flygter fra Falluja gennem al-Salam-krydset, siger en officer fra den irakiske offensiv.

Omkring 24.000 beboere er flygtet fra Falluja, siden irakiske styrker indledte en offensiv omkring 22. maj.

Meget få har dog været i stand til at slippe ud fra byens centrale kvarterer, hvor ekstremisterne angiveligt benytter civile som menneskeskjold.

NRC skønner, at omkring 50.000 civile var fanget i Falluja, før den sikre passage ud af byen blev etableret.

FN udsendte tidligere på ugen et nyt skøn over antallet af civile, som menes fanget i Falluja.

Ifølge FN's humanitære koordinator i Irak, Lise Grande, drejer det sig om op imod 90.000 mennesker. Tidligere lød det fra FN, at tallet var 50.000.

FN-koordinatoren beskriver situationen i byen som "rystende".

Falluja ligger blot 50 kilometer fra Bagdad, den irakiske hovedstad.

Byen har været belejret længe. Det har ikke været muligt at bringe forsyninger ind til nødlidende beboere i et halvt år.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.