Nødlidende i belejret syrisk by får mad

31 lastbiler har ifølge Røde Kors leveret mad og medicin til 12.400 familier i den belejrede by al-Houla.

En konvoj med nødhjælp er lørdag leveret til et område i det centrale Syrien belejret af den syriske præsident Bashar al-Assads styre, oplyser en talsmand for Røde Kors.

Det er den anden sending til al-Houla de seneste tre måneder.

Konvojen med 31 lastbiler kom med mad til 14.200 familier i al-Houla i provinsen Homs.

Der var også madrasser, tæpper, bleer, vaccine, vandpumper og generatorer med sendingen, siger Røde Kors-talsmanden Pawel Krzysiek.

FN har sammen med USA og Rusland arbejdet på at sikre aftaler, så hjælp kan bringes ud til nødlidende i belejrede byer - både oprørskontrollerede og regeringskontrollerede.

For få dage siden lykkedes det internationale hjælpeorganisationer at bringe hjælp ud til belejrede byer nær Damaskus.

I Daraya fik man torsdag leveret ris, linser, sukker og mel, for første gang siden Damaskus-styret belejrede byen i 2012.

Samtidig smed regimet otte tøndebomber over Daraya for anden dag i træk, rapporterer Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR).

- Folk har brug for hjælpen, men de er lammede af det fortsatte bombardement, siger Shadi Matar, en lokal aktivist, som også er medlem af byrådet.

Han fortæller, at folk har gravet huller - også i deres hjem - så de kan søge beskyttelse mod bomberne.

Internationale hjælpegrupper nåede fredag ud til Douma med den første sending FN-nødhjælp siden efteråret 2013.

FN skønner, at næsten 600.000 mennesker bor i belejrede områder i det krigshærgede Syrien.

Fire millioner andre bor i områder, der på grund af krigen er svært tilgængelige for de internationale nødhjælpsgrupper.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.