• Opdateret 07/04/2016 kl. 17:55

Bahrain lover at løslade dansk aktivist

Bahrain lover John Kerry at løslade danskbahraineren Zainab al-Khawaja, men vil ikke droppe sagen mod hende.

Zainab al-Khawaja begik en forbrydelse, da hun deltog i demonstrationer og rev et billede af Bahrains konge i stykker, fastholder Bahrains udenrigsminister.

Men den dansk-bahrainske aktivist vil blive løsladt fra myndighedernes varetægt, lover udenrigsministeren, sheik Khaled bin Ahmed al-Khalifa.

- Dette er et humanitært anliggende, og Zainab al-Khawaja vil blive løsladt, indtil hendes sag kommer for retten, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hun er i fængsel og valgte at beholde sit barn med sig. Men selvfølgelig vil hun blive sendt hjem, siger ministeren.

Sagen mod Zainab al-Khawaja vil dog ikke blive frafaldet, siger al-Khalifa, lige som han heller ikke nævner, hvornår hun vil blive sendt hjem.

Løftet om at løslade den fremtrædende aktivist kommer under den amerikanske udenrigsministers besøg i golfstaten torsdag.

Bahrain er en vigtig allieret for USA i sikkerhedsspørgsmål, men landet må respektere menneskerettighederne, understreger John Kerry under sit besøg.

- Her, som i alle lande, mener vi, at respekt for menneskerettigheder og et inkluderende politisk system er afgørende for, at borgerne kan opnå og udleve deres fulde potentiale, sagde Kerry på en pressekonference.

Udenrigsminister al-Khalifa forsvarer sit lands politik og understreger, at Zainab al-Khawaja har forbrudt sig mod landets love.

Danskbahraineren blev i 2014 idømt sammenlagt tre år og en måneds fængsling for at deltage i demonstrationer, at rive et foto af kongen i stykker samt at have "fornærmet en embedsmand" under et tidligere fængselsophold.

Desuden skulle Zainab Al-Khawaja angiveligt have angrebet politibetjente i lufthavnen i Bahrain, da hun ankom med et fly fra Danmark i 2014. Selv fastholder hun, at det var betjentene, som angreb hende.

En appeldomstol nedsatte i oktober straffen til et års fængsel, skriver AFP.

I sidste måned blev hun tilbageholdt sammen med sin 16 måneder gamle baby. Det fik det danske udenrigsministerium til at gå i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder, idet det ikke umiddelbart var klart, om hun var tilbageholdt eller var påbegyndt afsoningen af sin dom.

Hun er datter af den livstidsdømte Abdulhadi al-Khawaja, der også er dansk statsborger og afsoner sin livstidsstraf i Bahrain.

Ud over fængselsstraffen er datteren også blevet dømt til at betale en bøde på omkring 50.000 kroner.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.