Bror til Rabin-morder er i husarrest for drabstrusler

Hagai Amir, hvis bror skød Israels premierminister Rabin, er i husarrest for trusler mod Israels præsident.

En domstol i Israel har placeret Hagai Amir under husarrest, fordi han på sin Facebook har truet Israels præsident, Reuven Rivlin, på livet.

Hagai Amir er bror til Yigal Amir, som i 1995 myrdede Israels premierminister Yitzhak Rabin ved en fredsdemonstration i Tel Aviv.

De to israelske brødre blev begge sat i fængsel efter drabet.

Hagai Amir blev dømt for at have hjulpet sin bror med at planlægge drabet. I 2012 blev Hagai Amir løsladt efter 16 års fængsel.

Men i mandags blev han anholdt, efter at han på sin Facebook skrev, at det er på tide, at Rivlin "forlader denne verden".

Det skrev han, efter at der dagen forinden havde været en ceremoni i anledning af 20-året for drabet på Rabin.

Ved denne lejlighed lovede Rivlin, at han aldrig vil efterkomme Yigal Amirs tilhængeres opfordringer til at løslade morderen fra fængslet, hvor Yigal Amir afsoner en dom på livstid.

Det fik Hagai Amir i det digitale blækhus.

- Tiden er kommet, hvor Rivlin og den zionistiske stat skal forlade denne verden på grund af de forbrydelser, de har begået mod deres folk. Denne dag er ikke langt væk.

Amir-brødrene tilhører radikale ortodokse jøder, som ikke anerkender den sekulære stat Israel, der blev oprettet i 1948.

Kun Gud har autoritet til at oprette en jødisk stat, mener nogle yderliggående ortodokse jøder.

Hagai Amir fik i øvrigt forlænget sin fængselsstraf med 12 måneder, fordi han i 2006 truede den daværende premierminister, Ariel Sharon, på livet.

Han sagde da til en vagt: - Jeg kan foretage et telefonopkald og sikre, at Sharon bliver dræbt og sprængt i luften.

Sharon beordrede året forinden - i 2005 - en ensidig israelsk rømning af Gazastriben, hvilket vakte vrede blandt israelere på højrefløjen.

Ved attentatet i 1995 skød Yigal Amir Rabin tre gange i ryggen. Det blev dengang tolket som et forsøg på at ødelægge fredsprocessen, der var i en fase, hvor der var ved at blive oprettet palæstinensiske selvstyreområder.

Rabin blev 73 år.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.