Før deadline om atomaftale: "De største problemer venter efter en aftale"

Det er ikke underligt, hvis ledere fra Iran og USA føler sig særligt pressede i dag.

Natten til onsdag er deadline for en grundaftale om Irans atomaktiviteter. Repræsentanter for begge lejre sagde mandag, at der stadig mangler enighed om store, besværlige emner.

Alligevel er en dansk ekspert ikke i tvivl om, at der i dag vil lande en aftale mellem Iran på den ene side og de seks stormagter i gruppen P5+1, der består af USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, på den anden side.

De største udfordringer venter imidlertid først, når en evt. aftale er blevet indgået, vurderer seniorforsker i international politik, herunder særligt Mellemøsten, ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Helle Malmvig.

En utilfreds amerikansk kongres, afvisende hardlinere i Iran, vrede lande i Mellemøsten og kaos ved kontrollen er nogle af de ting, der kan sabotere en atomaftale mellem Iran og verdens stormagter.

Først skal der dog laves en form for aftale mellem parterne, inden solen går ned og gør klar til at stå op igen onsdag. En aftale, der skal forhindre Iran i at udvikle atomvåben og som modydelse skal ophæve omverdens sanktioner mod Iran, der er med til at lamme landets økonomi.

”Der er masser af optimisme og vilje til at lande en aftale fra begge sider. Så der vil komme en eller anden form for aftale i dag," siger Helle Malmvig.

Aftalen kan både være en hemmelig aftale eller en principaftale, der skal vedtages senere på året. De fleste forventer, at den basisaftale, man håber at aftale i dag, vil blive forhandlet færdig i slutningen af juni.

Flere problemer venter dog inden, herunder hvordan sanktionerne mod Iran skal ophæves, og om Iran skal skille sig af med store dele af landets uranreserver.

Tirsdag bliver det afgjort, om landene kan blive enige om stridspunkterne, som ifølge Helle Malmvig også drejer sig om længden af aftalen.

”De største udfordringer for en aftale er diskussionen om, hvor længe en aftale skal strække sig over, og om sanktionerne kan blive genindført eller ej. Men der har været så mange positive udmeldinger fra begge sider, så jeg tænker, at der nok skal komme en aftale på plads," siger Helle Malmvig.

Derfor vurderer hun, at den største sabotage kan ske efter indgåelsen af en aftale mellem landene.

"Hvordan vil den amerikanske kongres eksempelvis forholde sig til aftalen? Hvis der kommer en republikansk præsident i USA er spørgsmålet, om aftalen vil blive overholdt. Og hvad vil hardlinere som revolutionsgarden og general Qasem Soleimani i Iran sige til aftalen? Det er de ting, der kan være med til at sabotere aftalen," siger Helle Malmvig og fortsætter.

”Mit bud er, at der helt sikkert også kommer problemer i forbindelse med implementeringen af aftalen. Spørgsmålet er, om kontrollanter får den adgang, de vil have til uranberigningen i Iran, og hvis de får adgang, får de så set det, de gerne vil. Hvis konklusionerne i tilbagerapporteringen ligger i gråzonen, skal sanktionerne så indføres igen?” siger hun.

Ikke desto mindre kan en atomaftale også have flere positive konsekvenser, i hvert fald set fra et amerikansk og iransk synspunkt.

"Det ville kunne åbne op for en yderligere tilnærmelse mellem de to lande, hvis forhold stort set har været fuldstændig lukket og dødt siden 1979. Man kan forestille sig, at der vil komme et begyndende samarbejde mellem f.eks. landenes universiteter eller forskellige organisationer, som kan skabe kontakt mellem Iran og USA," siger Helle Malmvig.

Det kan samtidig skabe spændinger mellem USA og lande som Saudi-Arabien og Israel, der har udtrykt bekymring over en atomaftale med Iran.

"Man kan forestille sig, at USA og Iran på længere sigt kan blive mere eller mindre allierede, hvis aftalen går igennem. Allerede nu har de fælles interesser om eksempelvis bekæmpelsen af Islamisk Stat. Det forhold frygter særligt Saudi-Arabien og Israel, fordi de ser Iran som den største fjende, og fordi de traditionelt har været allierede med USA," siger Helle Malmvig.

Dagens forhandlinger foregår i Lausanne i Schweiz med udenrigsministre fra USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland og Tyskland samt den iranske udenrigsminister Javad Zarif. Spørgsmålet er, om det er sidste chance for at indgå en aftale mellem parterne, og om sagen bliver lukket, hvis forhandlingerne bryder sammen.

”Slet ikke. Så starter man op på ny eller kommer med en god forklaring på, hvorfor der kommer en ny deadline. Forhandlingerne kan bryde helt sammen, hvis der pludselig kommer et helt nyt, urimeligt krav fra en af siderne, men det har jeg vanskeligt ved at forestille mig," siger Helle Malmvig.