Egypten tilbyder fredsstyrke til palæstinensisk stat

Det er nødvendigt, at israelere og palæstinensere nu udviser mod i fredsprocessen, siger Abdel Fattah al-Sisi.

Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, tilbyder at sende egyptiske soldater til en eventuel fredsbevarende styrke i en fremtidig palæstinensisk stat.

Foreløbig går det imidlertid temmelig trægt med udsigterne til en selvstændig palæstinensisk stat, selvom presset fra omverdenen vokser.

Det egyptiske forslag skal dels give håb til palæstinenserne, dels sende et signal om tryghed til Israel, lyder det fra præsidenten under et besøg i Italien til avisen Corriere della Sera.

Styrken skal indsættes og blive så længe, der er behov for det.

- Vi er parat til at sende militærstyrker til en palæstinensisk stat. Den vil kunne støtte det lokale politi og berolige israelerne, siger Sisi.

Den egyptiske præsident møder Italiens premierminister, Matteo Renzi, mandag, efter at han ifølge eget udsagn har diskuteret sagen med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.

- Jeg fortalte ham (Netanyahu), at der er behov for at udvise mod nu. Ellers vil intet blive løst, siger Abdel al-Sisi.

Egypten, som har grænse til Gaza, kender dele af det territorium, som de egyptiske styrker i givet fald ville skulle sikre. Gazastriben var under Egypten indtil Seksdageskrigen i 1967.

Efter sommerens krigshandlinger mellem israelere og palæstinensere, hvor flere end 2100 mennesker mistede livet, agerede Egypten mægler mellem parterne i august.

Den egyptiske præsident sender i den italienske avis også en appel til det internationale samfund om at gribe ind i Libyen og støtte de libyske styrker, efter at situationen i landet har udviklet sig blodigt mod kaostilstande siden Natos bombetogter i 2011.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.