EU's udenrigschef: Palæstinensisk stat er endeligt mål

Italieneren Federica Mogherini siger under et besøg i Gaza, at der er brug for en palæstinensisk stat.

Artiklens øverste billede
Palæstinenserne forsøger at få Gaza og Vestbredden anerkendt som en selvstændig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad.

EU's nye udenrigschef, italienske Federica Mogherini, siger lørdag under et besøg i Gazastriben, at der er behov for en palæstinensisk stat.

- Vi har brug for en palæstinensisk stat. Det er i sidste ende målet, og det er en holdning, der deles af alle i EU, siger Mogherini under sit Gaza-besøg.

I juli udkæmpede Hamas og Israel en 50 dage lang kamp, hvor over 2140 palæstinensere - heraf mange civile - og flere end 70 israelere blev dræbt.

Mogherinis besøg i Gaza sker samtidig med, at spændinger i Mellemøsten ser ud til at stige, og der rapporteres om sammenstød i Østjerusalem næsten dagligt.

Udenrigschefen udtrykker dog håb for, at Gaza undgår en ny stor konflikt.

- Det er ikke kun Gazas befolkning, der ikke kan tåle en fjerde krig. Det kan hele verden ikke, siger hun med henvisning til, at der de seneste seks år har været tre store konflikter i Gaza.

- Vi kan ikke bare blive siddende og vente. Hvis vi gør det, vil det fortsætte de næste 40 år. Vi må skride til handling nu, siger Federica Mogherini.

Palæstinenserne forsøger at få Gaza og Vestbredden anerkendt som en selvstændig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad.

Adspurgt om hvorvidt EU vil gøre det samme, siger Mogherini, at et sådant skridt "ikke er blandt EU's beføjelser".

Sverige anerkendte i slutningen af oktober Palæstina som selvstændig stat, hvilket vakte stærke reaktioner fra Israel, der trak sin ambassadør hjem fra den svenske hovedstad Stockholm.

Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sagde efter et besøg i Mellemøsten, at han holder fast i, at det ikke kommer på tale at følge det svenske eksempel og anerkende staten Palæstina.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.