JP i Israel: Det er et psykisk helvede

Raketangreb har fået befolkningen i Israels største byer til at løbe i sikringsrum både dag og nat.

Artiklens øverste billede
Befolkningen i Israel har flere gange i det seneste døgn hørt sirener, der advarer om raketangreb.

I Israel bliver bilisterne opfordret til ikke at have sikkerhedssele på, når de kører.

I tilfælde af, at en sirene skulle lyde med signal om, at et raketangreb er undervejs, og man bør skynde sig ned i det nærmeste sikringsrum, skal det nemlig gå hurtigt med at komme ud af sin bil. Sikkerhedsseler vil i sådanne tilfælde bare være i vejen.

"Det gælder om at komme så langt ned som muligt - hvis ikke du kan nå ind i et sikringsrum, skal du lægge dig fladt ned på jorden, så du har mindre risiko for at blive ramt af granatsplinter," siger Gunnar Willum, Jyllands-Postens korrespondent, der befinder sig i Jerusalem, hvor der tirsdag aften var raketalarm.

Et stort pres

Risikoen for at dø i et sådant raketangreb er relativt lille for en almindelig israeler, for raketterne fra de besatte områder bliver for det meste affyret i blinde, og Israels missilskjold har ingen problemer med at uskadeliggøre de store, langtrækkende raketter, som Israel i det seneste døgn er blevet beskudt af fra Gaza.

Alene det at skulle op midt om natten og løbe i et beskyttelsesrum med hele sin familie for derefter at skulle lægge sig til at sove igen er et stort pres.

"Det er et psykisk helvede. Alene det at skulle op midt om natten og løbe i et beskyttelsesrum med hele sin familie for derefter at skulle lægge sig til at sove igen er et stort pres, som trætter befolkningen, selv om raketangrebene rent militært ikke har noget særligt formål," siger Gunnar Willum.

Langtrækkende raketter

Tirsdag aften eksploderede en raket i Hadera nord for den israelske storby Tel Aviv efter at have fløjet over 100 kilometer fra Gaza - dog uden at nogen kom til skade. Raketten var af en langtrækkende type, hvilket ifølge den israelske avis Haaretz betyder, at nogle for nylig har haft held til at smugle store våben ind i Gaza.

Men affyringen af den slags store raketter tjener mest af alt det ene formål at få Israel "mørnet", og netop her kan det psykologiske aspekt i at udløse sirenealarmer døgnet rundt være særlig nyttigt.

Håbet er, at man på den baggrund kan begynde at forhandle en fredsaftale, vurderer Jyllands-Postens korrespondent.

"De her angreb skal få Israel til at komme med nogle indrømmelser," siger han og tilføjer, at både Israel og palæstinensiske Hamas, som er de officielt stridende parter, sandsynligvis begge ønsker at få en aftale på plads - men ingen af parterne vil være den, der giver sig først.

Fredsønske fra flere sider

Israels ønske om fred kan ifølge Gunnar Willum til dels være drevet af internationalt pres for at stoppe angrebene på civilbefolkningen i Gaza. Ikke mindst de arabiske medier har i stor stil vist billeder fra Gaza, hvor Israels raketter har dræbt og såret kvinder og børn.

"Visningen af den slags billeder er en kamp, Israel kun kan tabe," vurderer han.

På den anden side står Hamas med massive økonomiske problemer, en hårdt ramt palæstinensisk befolkning, trusler fra palæstinensiske ekstremistiske grupper som Islamic Jihad og en lukket grænse til Egypten. Et pusterum kunne give mulighed for lægehjælp og nye forsyninger til indbyggerne og ville på mange punkter være tiltrængt.

Drab har udløst optrapningen

Mens der bliver affyret raketter ind i Israel, bliver der også affyret en hel række den anden vej.

Israels præsident, Benjamin Netanyahu, har erklæret Hamas for ansvarlig for optrapningen af konflikten mellem Israel og de palæstinensiske områder, og Israels hær har gennemført utallige luftangreb og andre militære operationer, som har slået mange palæstinensere ihjel og fået stor international bevågenhed.

Hele situationen begyndte, da tre israelske drenge i juni blev bortført og dræbt ved Hebron i det besatte område Vestbredden.

lsrael har holdt den islamistiske Hamas-bevægelse, som har sit magtcentrum i Gaza, ansvarlig, mens Hamas modsat hævder ikke at have noget med drabene at gøre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.