Hvad bliver Israels hævn?

Hævn: Allerede natten efter fundet af tre dræbte teenagere regnede de israelske bomber ned over Gazastriben. Spørgsmålet er, hvordan Israel ellers vil hævne drabene?

Artiklens øverste billede
Israelske soldater nær det sted, hvor de dræbte teenagere blev fundet. Alle venter nu på hævnen. Foto: Majdi Mohammed/AP

Endnu engang holder hele verden vejret, mens en ny krise i Israel og på Vestbredden truer med at sætte hele området i brand.

Det sker, mens verden venter på, hvordan – og ikke mindst hvor hårdt – Israel vil reagere, efter at tre bortførte teenagedrenge mandag aften blev fundet dræbt ved byen Halhul ikke langt fra den palæstinensiske by Hebron.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har efter den makabre opdagelse ikke været sen til at placere ansvaret:

»Hamas er ansvarlig, og Hamas må bøde for det,« sagde han efter et hastemøde sent mandag med direkte adresse til den ene af de to palæstinensiske magtgrupper, Hamas, der sidder på magten i Gazastriben og også har interesser på Vestbredden.

»Teenagerne blev koldblodigt kidnappet og myrdet,« lød det fra Netanyahu, der ligesom både EU og USA betragter Hamas som en terrororganisation.

Israels viceforsvarsminister, Danny Danon, har opfordret til at gennemføre en kraftig militæraktion for at »udrydde« den islamiske bevægelse, som han udtrykker det.

Natten til tirsdag blev mindst 34 mål på Gazastriben bombet, ligesom husene til to personer, der er blevet sat i forbindelse med kidnapningen, er blevet sprængt i luften af israelerne.

Uro og flere dræbte

De tre drenge, den 16-årige Gilad Shaar, den 16-årige Naftali og den 19-årige Eyal Yifrach, forsvandt den 12. juni om aftenen, da de ville tage den på stop til Jerusalem, efter at de havde været til et religiøst seminar ved en jødisk bosættelse ikke langt fra, hvor deres lig mandag blev fundet. Sagen har i de seneste godt to uger skabt voldsom uro og debat i Israel, hvor befolkningen har krævet, at de tre drenge blev fundet, og at ugerningen blev hævnet.

Titusindvis af politi og soldater har finkæmmet store dele af Vestbredden, ligesom op mod 400 palæstinensere er blevet arresteret af de israelske myndigheder, der af de fleste palæstinensere betragtes som besættelsesstyrker.

I jagten på de forsvundne drenge er flere palæstinensere blevet dræbt, herunder en 15-årig dreng, der kastede med sten mod politiet, ligesom der er blevet affyret raketter og sendt adskillige bomber begge veje.

Israel er kendt for at gennemføre blodige hævnangreb, hver gang landet har været udsat for angreb fra palæstinensere. I 2006 udløste det en regulær krig i Libanon, da Israel ville hævne drabet på fem soldater.

Det var derfor næppe tilfældigt, at en talsmand for Hamas, Sami Abu Zuhri, få timer inden de tre lig blev fundet, ifølge nyhedsbureauet AFP på det kraftigste advarede Israel mod at indlede en ny krig mod Gaza som hævn og fremsatte alvorlige trusler:

»Hvis besætterne optrapper situationen eller starter en krig, vil de åbne helvedes porte mod sig selv,« lød det fra Hamas-lederen.

Sagen rammer på et uheldigt tidspunkt for den moderate, palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, fra Fatah-partiet, der i årevis har ligget i bitter strid med de langt mere ekstreme palæstinensere i Hamas.

Abbas har således – til mange palæstinenseres fortrydelse – ladet sine sikkerhedssoldater deltage i eftersøgningen af drengene, mens Hamas har nægtet at tage afstand fra bortførslen.

»Bosættelserne er ulovlige, og drengene burde ikke have været der. Dette apartheid-system bør slutte,« lød det således fra Mustafa Barghouti, medlem af Det Palæstinensiske Selvstyres Parlament.

Resten af verden sendte støtte til Israel:

»USA fordømmer i de stærkest mulige vendinger denne meningsløse terrorhandling imod uskyldige unge,« sagde USA’s præsident Obama.

Frankrigs præsident, François Hollande, kaldte drabene for kujonagtige, mens der heller ikke blev lagt fingre imellem fra London:

»Det er en rystende og utilgivelig terrorhandling. Storbritannien vil støtte Israel, når myndighederne i Jerusalem søger at retsforfølge de ansvarlige,« sagde premierminister David Cameron.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.