FN: Verdens værste krise under udvikling

Borgerkrigen i Syrien kan ifølge FN ende med den værste humanitære krise nogensinde. Mellemøstekspert tror ikke på bedre forhold i landet, før konflikten bliver løst.

Artiklens øverste billede
Ofre for regerings-snigskytter i Aleppo begraves.

Meldinger om dræbte og flygtninge i Syrien er for længe siden blevet hverdagskost i de danske og internationale medier. Det er efterhånden blevet svært overhovedet at forestille sig en mulig løsning af den mere end to år lange konflikt.

Begge parter i borgerkrigen vil have deres vilje. Så længe de vil det, er de fuldstændig ligeglade med civilbefolkning.

Peter Viggo Jakobsen, mellemøstekspert.

I går, fredag, blev situationen lidt mere håbløs, da FN's højkommissær, António Guterres, advarede om, at krisen kan udvikle sig til den værste humanitære krise nogensinde.

"Jeg kan ikke huske nogen anden krise, hvor vi hver dag siden februar har set 8.000 mennesker flygte over grænserne. Antallet af flygtninge kan meget vel være 3,5 mio. i slutningen af året. Og halvdelen af Syriens befolkning vil have et stort behov for hjælp, det er næsten uforståeligt," siger han til The Guardian.

Et råb om hjælp

António Guterres har tidligere arbejdet med humanitære kriser i Irak og Afghanistan, men ifølge højkommissæren er den syriske borgerkrig både mere brutal og destruktiv end begge.

Advarslen er et tydeligt råb om hjælp og et forsøg på at sætte fokus på en konflikt, der ikke udvikler sig til det bedre. Det mener mellemøstekspert og lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen.

"Det er en rigtig grim humanitær katastrofe. Alvorligheden hænger sammen med, at der ikke er nogen af de stridende parter, der vil lade hjælpeorganisationerne komme ind i landet og hjælpe. Han (António Guterres red.) prøver at råbe det internationale samfund op," siger han.

Begge parter er ligeglade med civilbefolkningen

Højkommissærens advarsel falder efter, at FN i en rapport har offentliggjort nye data, der vidner om, at 6,8 mio. syrere har akut behov for nødhjælp. Tallet forventes at stige til mere end 10 mio.

Peter Viggo Jakobsen tror ikke, at opråbet vil have en særlig stor effekt.

"Begge parter i borgerkrigen vil have deres vilje. Så længe de vil det, er de fuldstændig ligeglade med civilbefolkningen. Regeringen vil bare beholde magten, og de forskellige oprørsgrupper har mange forskellige agendaer og ønsker blot vil sørge for at holde kampen i gang. Der er simpelthen ikke nogen interesse for, at de her hjælpeorganisationer opererer i landet," siger han.

En lille effekt tror mellemøsteksperten dog, António Guterres advarsel kan have.

"Uden en løsning på konflikten kan den humanitære situation inde i landet ikke løses, men højkommissæren kan formentlig få hjælp til at hjælpe de lande, folk flygter til. De er under hårdt pres af flygtningestrømmene," siger han.

Der skal ske ting på slagmarken

Konflikten i Syrien begyndte d. 15. marts 2011 med demonstrationer mod præsident Assads styre.

I dag udkæmpes borgerkrigen i stor grad af sekteriske grupper. De bidrager til, at en løsning af konflikten er meget kompliceret.

Peter Viggo Jakobsen tror da også, at sådan en ligger langt ude i fremtiden.

"Jeg tror ikke, der sker noget, før der sker afgørende ting på slagmarken, eller at den ene part af en eller anden grund opgiver. Så længe det internationale samfund ikke vil gøre oprørerne stærke nok, så vinder de ikke. Og regimet er presset, men har stadig så store militære ressourcer, at oprørerne ikke kan vinde," siger han.

FN's indsats i krisen i Syrien lider stadig meget af underfinansiering, skriver The Guardian. FN har selv anslået, at det internationale samfund kun har leveret 30 pct. af de finansielle midler, organisationen har bedt om.

Bør EU ophæve embargoen mod at forsyne oprørere i Syrien med våben?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.