*

Mellemøsten

Klimakamp og CO2-udledning fortsætter

Med et døgns forsinkelse og en kaotisk afslutning, hvor det hele var ved at falde på gulvet, lykkedes det i sidste øjeblik at hive en klimaaftale hjem.

Aftalen er kommet på plads efter lange forsinkelser i forhandlingerne i Doha, som er hovedstaden i Qatar. Foto: Osama Faisal/AP

Doha

I nogle minutter anede ingen, om klimamødet var brudt sammen, eller om der var en aftale.

Rusland, Ukraine og Hviderusland var ved afslutningen på det kaotiske klimamøde i Doha så rasende, at de truede med at nedlægge protest over formanden, sheik Abdullah bin Hamad al-Attiyah.

Også USA protesterede over, at formanden efter et døgns næsten uafbrudte forhandlinger kørte vedtagelsen gennem salen på blot et par minutter.

Derfor kan COP18 meget vel ende med at få et juridisk efterspil.

Klimaminister Martin Lidegaard er glad for, at man trods alt fik en aftale. Men han jubler ikke:

»Den gode nyhed er, at vi fik en aftale, der er bedre end forventet - og at vi fik sat danske fingeraftryk på den, fordi det er lykkedes at få indføjet, at vi indenfor FN-systemet skal bruge 2013 og 2014 på at finde ud af, hvordan vi lukker hullet, så vi undgår, at temperaturen stiger med mere end to grader.«

»Til gengæld må vi erkende, at FN-processen ikke løser det globale klimaproblem. Det går for langsomt, og der er for mange modstridende interesser. Derfor er det nødvendigt, at landene selv tager initiativer og går i gang,« mener den danske minister.

En af de få ting, politikerne fra omkring 200 lande enedes om på COP18, var at forlænge Kyoto-aftalen, så den nu løber indtil 2020. Men kun ganske få lande er med i aftalen, og de kommer ikke med nye løfter om reduktioner af deres udledninger. Så forlængelsen af Kyoto-aftalen har mest symbolsk værdi.

Vrede over varm luft

Når de tidligere østblok-lande, Rusland, Ukraine og Hviderusland, ved afslutningen af konference fløj i flint skyldes, at man ved forlængelsen af Kyoto-aftalen har indføjet nogle paragraffer, der gør, at de tre lande ikke længere kan sælge den varme luft, som de ellers havde regnet med at tjene store beløb på.

Da Berlin-muren faldt, og Sovjetunionen kollapsede, faldt også en stor del af den gamle industri i Østeuropa sammen. Ikke desto mindre fik landene i den oprindelige Kyoto-aftale tildelt retten til at udlede ligeså meget CO som før industrien kollapsede. Derfor har de i dag - på papiret - store overskydende CO-kvoter, som de kan sælge til lande, der udleder for meget CO.

Selv om man trods alt fik en aftale med hjem fra COP18, vil det ikke få udledningen af CO2 til at falde. Der er nemlig hverken krav om nye reduktioner eller penge, så de fattigste lande kan få ny teknologi og derved at undgå at begå de samme fejl, som de rige lande har begået.

Dybt skuffede

De grønne organisationer er da også dybt skuffede.

»FN’s klimaforhandlinger har ikke leveret nye reduktioner eller skaffet nogle af de 100 mia. dollars, man har lovet i årlig klimabistand fra 2020,«

lyder det fra Climate Action Network-International (CAN-I).

»Disse forhandlinger har svigtet klimaet, og de har svigtet udviklingslandene,« konstaterer Tasneem Essop, leder af Verdensnaturfonden, WWF’s internationale delegation i Doha.

»Doha har ikke leveret reelle nedskæringer i udledningerne, de har ikke leveret finansiering til de fattige, og de har ikke leveret mere retfærdighed og lighed i verden.«

Tim Gore fra hjælpeorganisationen Oxfam kalder resultatet for et »bedrageri« af de fattige lande.

Næste klimamøde er i Warszawa i Polen næste år - her forventes om muligt endnu færre konkrete resultater.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her