Israel: Sidste soldat ude af Gaza

<p>Israelske styrker har fuldendt deres tilbagetrækning fra Gaza efter en 22 dage lang offensiv mod den islamistiske Hamasbevægelse. Det meddeler en talsmand for den israelske hær i dag.</p>

- Den sidste soldat har forladt Gazastriben her til morgen, siger talsmanden.

- Men hæren vil fortsat være udstationeret hele vejen rundt om Gaza og er forberedt på hvad som helst, tilføjer han.

En meddelelse fra de israelske forsvarsmyndigheder bekræfter, at styrkerne er på plads uden for Gaza.

Tilbagetrækningen begyndte søndag, efter at Israel havde erklæret en ensidig våbenhvile, som kort efter blev matchet af de militante palæstinensere.

Mange analytikere havde ventet, at Israel ville fuldføre sin tilbagetrækning inden indsættelsen af USA's nye præsident, Barack Obama, men det skete altså først et halvt døgns tid senere.

Israel startede sin voldsomme offensiv 27. december, og de næste 22 dage regnede bomberne ned over den smalle enklave, der huser 1,5 palæstinensere.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen