Danmark vil hjælpe i Gaza-konflikt

Udenrigsminister Per Stig Møller har med tilfredshed noteret sig, at Israel er villig til at indgå våbenhvile.

- Det er en god nyhed, at Israel nu har erklæret våbenhvile i Gaza. Nu må Hamas indstille sine angreb på Israel, så civilbefolkningerne i området får fred. Det er vigtigt, at vi gør alt hvad vi kan, for at sikre våbenhvilens overholdelse og for at forbedre den humanitære situation i Gaza, siger ministeren og uddyber:

- Israel skal have sikkerhed for, at der ikke igen fyres raketter mod den israelske befolkning, og at der ikke igen bliver smuglet våben ind i Gaza. Og palæstinenserne skal have forbedret deres livssituation og åbnet grænserne, så varer og nødhjælp kan komme ind. Der må international overvågning til, og Danmark er rede til at medvirke, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen