Første lastbiler med brændstof kører ind i Gaza

De første lastbiler med brændstof og andre forsyninger kørte i dag til morgen ind i Gazastriben, efter at den israelske regering har lempet en nu fire dage lang blokade af det palæstinensiske område.

To lastbiler med kogegas og en med diesel til elgeneratore var de første, som krydsede grænsen ved Nahal Oz øst for Gaza By.

Køretøjerne kom af sted, efter at den israelske forsvarsminister, Ehud Barak, gav ordre til at åbne grænsen midlertidig.

Barak lukkede grænsen til det Hamas-dominerede Gaza torsdag for at stoppe militante palæstinensere fra at sende mortergranater ind over Israel.

Den israelske ledelse løsnede blokaden mandag efter stadig stigende international kritik.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen