Snart bliver der slukket for Gaza

Det største kraftværk i Gazastriben begyndte i dag at lukke på grund af mangel på olie, mens følgerne af Israels blokade af det palæstinensiske territorium var ved at vise sig.

Konsekvenserne kunne ses i mange bygninger. Lyset var slukket, og elevatorer var sat i stå.

Butikkerne i Gaza, der er hjemsted for 1,5 million mennesker, løb så småt tør for varer, fordi efterspørgslen er stigende ved udsigten til en kommende mangelsituation, og leverancerne er faldende som følge af den israelske forsegling af den fælles israelsk-palæstinensiske grænse.

Den israelske regering forsvarer beslutningen om at afskære Gaza fra omverdenen med, at den militante Hamas-bevægelse, som har kontrollen, har forsømt at hindre beskydningen af Israel med raketter fra territoriet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen