Gennembrud: De første 50 gidsler sættes fri til gengæld for fire døgns våbenhvile

Israels regering har i nat godkendt en aftale om frigivelse af 50 gidsler i Gaza, løsladelse af palæstinensiske fanger i israelske fængsler og fire døgns våbenhvile.

Våbenhvilen bliver den første pause i kampene mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse siden krigsudbruddet for næsten syv uger siden, og håbet er, at aftalen kan være med til at nedtrappe konflikten.

Hamas bortførte omkring 240 gidsler til Gaza under overraskelsesangrebet den 7. oktober, da terrorister trængte ind i Israel og dræbte 1.200 mennesker i deres hjem, på gaden og under en musikfestival.

Ifølge aftalen løslades kvinder og børn som de første. Men der er også tændt et håb for de resterende, for Israel er villig til at forlænge våbenhvilen med et ekstra døgn for hver yderligere 10 gidsler, der sættes fri.

I Israel har gidslernes pårørende, venner og sympatisører presset på for at få regeringen til at prioritere frigivelsen højere. Blandt gidslerne er ifølge israelsk militær udlændinge fra 26 lande, herunder en 69-årig dansk-israelsk mand.

Hvornår våbenhvilen træder i kraft og frigivelsen af gidsler begynder, er endnu ikke oplyst.

Den israelske regeringsmeddelelse om våbenhvilen og frigivelsen af gidslerne nævner ikke løsladelsen af palæstinensiske fanger i Israel, men ifølge Hamas drejer det sig om 150 kvinder og unge under 18 år.

Åbner for nødhjælp

Våbenhvileaftalen indebærer ifølge Hamas også, at hundreder af lastbiler med nødhjælp, medicinsk udstyr og brændstof omsider kan komme ind i Gazastriben.

Den palæstinensiske enklave har været underlagt israelsk totalblokade siden den 7. oktober, og den humanitære situation er katastrofal.

I de seneste uger har israelerne tilladt et begrænset antal lastvogne med nødhjælp at køre ind i Gaza fra Egypten, men det er kun blevet til en dråbe i havet.

Mere end 1,7 mio. palæstinensere – langt den største del af enklavens godt 2 mio. indbyggere – har forladt deres hjem under de voldsomme israelske bombardementer og evakueringen af hele den nordlige del af Gazastriben, som er lidt større end Langeland.

Mindst 14.000 er ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza blevet dræbt under krigen, men der hersker stor usikkerhed om tallet bl.a. på grund af kaos på hospitalerne.

Hovedparten af befolkningen er nu stuvet sammen i området syd for Wadi Gaza-floden, som skærer Gazastriben midt over. Her er hundredetusinder af internt fordrevne henvist til teltlejre, og der er generel mangel på alt fra mad til rent drikkevand og brændsel.

Israel har i mere end en måned været under voldsomt internationalt pres for at indgå våbenhvile, og i de seneste uger har også landets nærmeste allierede, USA, stadigt mere direkte talt for »humanitære« eller »taktiske« pauser af hensyn til den palæstinensiske civilbefolkning.

Det vides ikke, hvor mange af de knap 240 gidsler der stadig er i live. I hvert fald en del af dem holdes fanget i et omfattende militært tunnelsystem, som israelerne har bombet i ugevis.

Hamas har løbende meldt om døde gidsler under angrebene, men det er umuligt at skelne propaganda fra fakta. Et yderligere problem er angiveligt, at Hamas ikke har fuldt overblik over, hvor gidslerne befinder sig, fordi de er fordelt mellem forskellige celler og islamistiske fraktioner.

Aftalen mellem Israel og Hamas er forhandlet med Qatar som mægler og med Egypten og USA på sidelinjen.

Ifølge en erklæring fra Qatar tidligt onsdag morgen vil det inden 24 timer blive meddelt, hvornår våbenhvilen begynder.

Israels regering understreger, at krigen fortsætter, når våbenhvilen er slut.