Rekordmange viser modstand mod Netanyahus retsreformer

Protester mod øget politisk indflydelse på domstole kan være de største i Israels historie, skriver avis.

Artiklens øverste billede
En skov af israelske flag - og et enkelt regnbueflag - vajer over den vigtigste hovedvej ind til Tel Aviv, som demonstranter blokerer lørdag aften i protest mod de ændringer, Netanyahus regering vil gennemføre inden for retssystemet. Foto: Nir Elias/Reuters

Hundredtusinder af israelere demonstrerer lørdag aften for at vise deres modstand mod de ændringer i retsvæsnet, som premierminister Benjamin Netanyahu og hans stærkt konservative regering har planer om at gennemføre.

Det er den tiende lørdag i træk, at der er store protester mod de planlagte reformer.

Demonstrationerne har fundet sted lørdag efter lørdag siden nytår. Og der er ikke tegn på, at de er ved at stilne af.

I nogle byer er der rekordmange deltagere, blandt andet i kystbyen Tel Aviv, hvor der ifølge israelske medier er 200.000 mennesker på gaden.

Her ankom politifolk på heste for at sprede demonstranter, der havde blokeret byens vigtigste hovedvej, skriver avisen Haaretz.

I Haifa i det nordlige Israel deltager omkring 50.000 mennesker i demonstrationerne.

Også i Jerusalem, Beersheba, Eilat og flere andre byer er der store protester.

Arrangørerne bag demonstrationerne vurderer, at omkring en halv million mennesker demonstrerer lørdag i hele Israel. Det er mere end hver tyvende af de godt ni millioner indbyggere i Israel.

Hvis antallet er korrekt, vil det være de største demonstrationer i Israels historie, skriver Haaretz.

Den stærkt omstridte reform vil give det israelske parlament bemyndigelse til at omgøre domme i højesteretten.

Desuden får landets regering mulighed for at udpege højesteretsdommere.

Kritikerne frygter, at den planlagte reform vil føre til, at retsvæsnet i Israel mister sin politiske uafhængighed. Og at det israelske demokrati i værste fald bliver erstattet af et autoritært styre.

Tidligere på ugen udtalte præsident Isaac Herzog sig for første gang offentligt om den planlagte reform.

Han kaldte regeringens plan forkert, undertrykkende og ikke mindst undergravende for Israels demokrati.

I Israel har præsidenten ikke konkret politisk magt, og præsidentposten er ceremoniel.

/ritzau/dpa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.