• Opdateret 23/02/2023 kl. 07:34

Israel angriber Gaza efter dødelige kampe på Vestbredden

Israel har natten til torsdag udført luftangreb mod Gaza, efter at flere palæstinensere blev dræbt i Nablus.

Artiklens øverste billede
En røgsøjle ses over en solopgang i Gaza, efter at Israel udførte flere luftangreb mod området natten til torsdag. - Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

Gaza, som ligger ved Middelhavet og er en af verdens mest tætbefolkede områder, blev natten til torsdag ramt af flere luftangreb af israelske soldater.

Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Israel var der blevet sendt flere raketter mod Israel fra Gaza. Fem af raketterne blev skudt ned af det israelske missilskjold, Jernkuplen, som er et af verdens mest avancerede af sin slags.

En raket blev ikke skudt ned, men slog ned et ubefolket sted.

Det meste af Gaza har været kontrolleret af Hamas, en militant palæstinensisk bevægelse, siden 2007. Den islamiske bevægelse Islamisk Jihad er også aktiv i området.

Der var tidligt torsdag morgen ingen meldinger om, hvorvidt nogen skulle have mistet livet eller være kommet til skade i angrebet.

Hvem der menes at have stået bag raketangrebet, står heller ikke helt klart. 

Ifølge det israelske militær var det dog netop soldater fra Islamisk Jihad, som der onsdag var voldsomme ildkampe med i byen Nablus, som ligger på Vestbredden.

11 palæstinensere døde i kampene, og flere end 100 mennesker blev såret af skud, under en israelsk militæraktion i byen. Der var ingen tab på israelsk side, oplyste det israelske militær i en pressemeddelelse efter.

Ifølge Israel havde dets styrker været i gang med en operation i Nablus, da de pludselig blev lagt i baghold af soldater fra Islamisk Jihad.

Under kampene kunne der høres eksplosioner, mens unge palæstinensere ifølge Reuters kastede sten mod de israelske soldater.

Palæstinensiske kilder oplyser til Reuters, at to befalingsmænd fra Islamisk Jihad blev dræbt i sammenstødet i Nablus. Fire civile, heriblandt en 72-årig mand og en 14-årig dreng mistede desuden livet.

Ifølge det palæstinensiske selvstyres sundhedsministerium døde af at have indåndet gasser under angrebet og mistede livet efterfølgende. Sundhedsmyndigheder har siden oplyst, at flere end 100 palæstinensere blev såret.

Både i Nablus og den nærliggende by Jenin har der i løbet af det seneste år udspillet sig flere voldsomme sammenstød mellem israelere og palæstinensere.

Ifølge Reuters er i alt 62 palæstinensere, heriblandt både soldater og civile, blevet dræbt i 2023. 10 israelere og en ukrainsk turist er blevet dræbt ifølge Israels ministerium for turisme blevet dræbt i angreb i samme periode.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.