• Opdateret 05/02/2023 kl. 13:01

Iransk leder benåder angiveligt mange fængslede demonstranter

Ifølge iranske statsmedier har landets åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, benådet titusindvis af fanger.

Artiklens øverste billede
Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har angiveligt benådet mange personer, der er blevet fængslet under protester i landet. Arkivfoto: Wana News Agency/Reuters

Irans åndelige og magtfulde leder, ayatollah Ali Khamenei, har angiveligt benådet ”titusindvis” af fanger - herunder mange fængslede demonstranter.

Det skriver iranske statsmedier søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ayatollahens benådninger kommer i forbindelse med årsdagen for den iranske revolution, der blev gennemført i februar 1979.

Ifølge statsmedier inkluderer benådningerne fanger, ”der ikke er anklaget for spionage for udenlandske tjenester, har direkte kontakt med udenlandske agenter, begår drab og vold, ødelæggelse og brandstiftelse”.

Ifølge det aktivistiske nyhedsbureau Hrana er omkring 20.000 personer blevet anholdt i forbindelse med de seneste måneders protester i Iran.

Det fremgår søndag ikke, præcis hvor mange af de anholdte, der er blandt de personer, der er blevet benådet af Irans religiøse leder.

Udmeldingen er umiddelbart heller ikke bekræftet af andre end statsmedier.

Demonstrationerne i Iran opstod i kølvandet på en 22-årig kvindes død.

Kvinden, Mahsa Amini, mistede bevidstheden i moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde fredag 16. september sidste år.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge myndighederne ikke dækkede håret godt nok. Moralpolitiet har af mange fået skylden for hendes død.

Moralpolitiet har siden midten af 00’erne sørget for, at Irans borgere overholder islamisk lov - og ofte tyet til vold, hvis det ikke var tilfældet.

Moralpolitiets rolle har varieret i løbet af de seneste godt 15 år, og det samme har dets påklædning og synlighed i gadebilledet. 

De seneste demonstrationer i Iran er nogle af de største mod landets præstestyre, siden det indtog magten efter revolutionen i 1979.

Iran er med 86 millioner indbyggere et af verdens 20 mest folkerige lande.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.