Rettighedsgruppe melder om 92 dræbte under demonstrationer i Iran

De seneste 16 aftener har der været voldsomme demonstrationer over hele Iran. Mindst 92 personer meldes dræbt.

Artiklens øverste billede
De seneste 16 aftenener har der været demonstrationer i Iran. Billedet er fra landets hovedstad, Teheran, 19. september. Arkivfoto: Wana News Agency/Reuters

Mindst 92 mennesker er blevet dræbt under demonstrationer over Mahsa Aminis død i Iran siden 16. september, siger menneskerettighedsgruppen Iran Human Rights (IHR).

Demonstrationerne startede, efter at den 22-årige Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt 16. september.

Hun blev angiveligt anholdt for at have brudt den lov, der foreskriver, hvordan en kvinde skal bære sin hijab i Iran.

Desuden er yderligere 41 personer døde i sammenstød fredag i det sydøstlige Iran - et område, der grænser op til Afghanistan og Pakistan - oplyser IHR, der henviser til lokale kilder.

Demonstrationerne i det område udspringer af beskyldninger om, at en politichef i regionen havde voldtaget en teenagepige, der tilhører en minoritetsgruppe af sunnimuslimer.

Søndag sagde Irans præsident, Ebrahim Raisi, at Irans ”fjender” var ”mislykkedes med deres sammensværgelse”.

De seneste 16 aftener har der været demonstrationer og sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i mange byer over hele Iran.

Direktør i IHR Mahmood Amiry-Moghaddam har opfordret det internationale samfund til at tage affære for at stoppe drabene på iranske demonstranter, som de mener, udgør forbrydelser mod menneskeheden.

IHR forsøger at opgøre dødstallet på trods af, at der i perioder ikke har været internetadgang i Iran, mens flere sociale medier også er blevet blokeret.

Ngo’en Amnesty International har bekræftet, at 53 personer er døde i demonstrationerne, mens det iranske nyhedsbureau Fars skriver, at ”omkring 60” personer er døde.

Den iranske regering siger, at det er udefrakommende kræfter, der har sat gang i de landsdækkende demonstrationer - især USA og dets allierede får skylden.

I mange byer verden over har der de seneste uger desuden været demonstrationer i solidaritet med de iranske kvinder, der i protest brænder deres hijabber.

Søndag var der demonstrationer i mere end 150 byer.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.