Saudi-Arabien åbner sit luftrum for alle - også Israel

Kort før Joe Bidens ankomst til Saudi-Arabien oplyser landet, at det ophæver restriktionerne for sit luftrum.

Artiklens øverste billede
Kronprins Mohammed bin Salman styrer reelt Saudi-Arabien. Arkivfoto: Bandar AL-JALOUD / Saudi Royal Palace / AFP

Saudi-Arabien vil ophæve alle restriktioner for ”samtlige luftfartsselskaber”, som bruger landets luftrum.

Det oplyser den civile luftfartsmyndighed i Saudi-Arabien natten til fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Åbningen af luftrummet ses ifølge AFP som en gestus over for Israel forud for den amerikanske præsident Joe Bidens ankomst til Saudi-Arabien senere fredag.

Beslutningen om at åbne Saudi-Arabiens luftrum for alle luftfartsselskaber gælder for alle selskaber, som opfylder myndighedernes krav om overflyvning, oplyses det i en erklæring på Twitter.

Dermed ophæves alle restriktioner for fly, der rejser til og fra Israel over Saudi-Arabien, reelt set.

Saudi-Arabiens civile luftfartsmyndighed oplyser, at beslutningen er truffet ”for at komplementere Kongerigets bestræbelser på at konsolidere Kongerigets position som et globalt knudepunkt, der forbinder tre kontinenter”.

Åbningen af luftrummet ses ifølge nyhedsbureauet AP som et vigtigt skridt mod en normalisering af forholdet mellem Saudi-Arabien og Israel, som i de senere år har opbygget en tættere relation som følge af bekymringer over Irans voksende indflydelse i Mellemøsten.

På det seneste har manges øjne været rettet mod Saudi-Arabien, hvor præsident Joe Biden rejser til fredag eftermiddag fra Israel, hvor han har været på besøg de seneste dage.

I en erklæring fra Det Hvide Hus udtaler Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, at han hilser ”den historiske beslutning fra Saudi-Arabien velkommen”.

- Denne beslutning er et resultat af præsidentens vedholdende og principielle diplomati med Saudi-Arabien gennem mange måneder, hvilket kulminerer med hans besøg i dag, skriver Jake Sullivan ifølge AFP.

Sikkerhedsrådgiveren tilføjer, at Biden under sit besøg i Saudi-Arabien fredag ”vil have mere at sige om dette gennembrud”.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.