Tre dræbt og fire alvorligt såret i angreb i Israel

Tre er dræbt i angreb i ultraortodoks jødisk by i Israel. Politiet betegner det som et muligt terrorangreb.

Tre mennesker er dræbt og fire andre er såret ved et angreb i byen Elad i det centrale Israel torsdag.

Det oplyser redningsmandskab til israelske medier.

Dødstallet kan stige, oplyser ambulancetjenesten Magen David Adom ifølge nyhedsbureauet AFP. To af de sårede er alvorligt såret.

Politiet siger til tv-stationen Channel 12, at noget tyder på, at der er tale om et terrorangreb.

Angrebet skete i forbindelse med Israels uafhængighedsdag.

En formodet gerningsmand er blevet skudt, skriver den israelske avis Haaretz.

Politiet mener, at der kan have været to gerningsmænd bag angrebet. Derfor er en større menneskejagt torsdag aften i gang i byen.

Der er opsat checkpoints ved vejene ind og ud af byen, og en af politiets helikoptere leder efter en bil, der ifølge øjenvidner er kørt fra stedet.

Ifølge de foreløbige oplysninger brugte den ene gerningsmand en økse, mens den anden havde et skydevåben. Det skriver Jerusalem Post uden at angive sin kilde.

Israelsk politi kan ikke umiddelbart oplyse, om ofrene er blevet stukket ned eller skudt, skriver Haaretz.

Elad er en by, hvor der bor mange ultraortodokse jøder.

Byens borgmester har via israelsk tv opfordret beboerne i Elad til at blive inden døre, mens politiet arbejder i byen.

I de seneste uger har Israel oplevet en bølge af angreb på gaderne i forskellige byer, skriver Reuters. Knap 20 israelere er blevet dræbt i de angreb.

Det har været palæstinensere eller israelske arabere, der stod bag de tidligere angreb.

I mindst to tilfælde har gerningsmænd klippet hul i det hegn, der adskiller Israel og den palæstinensiske Vestbred.

Det har fået israelsk politi til at skærpe sikkerheden ved grænsen og lukke flere grænseovergange i forbindelse med fejringen af Israels uafhængighedsdag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.