Læger har uden held forsøgt at tilse danske børn i Syrien

Udenrigsministeriet arbejder videre på at tilse syge danske børn i syrisk fangelejr, skriver Politiken.

En lægefaglig mission, der skulle tilse fem danske børn, som bor i den syriske Al-Roj-lejr, er blevet tvunget til at vende om på grund af sikkerhedsrisici.

Det oplyser udenrigsministeriet i en mail til Politiken.

- Udenrigsministeriet har netop haft en lægefaglig mission i regionen for at tilse børnene i Roj-lejren. Desværre betød en forværring af sikkerhedssituationen, at det ikke lykkedes at rejse ind i lejren. Dette vidner om, hvor vanskeligt det er at operere i og omkring lejrene, lyder det i mailen.

Udenrigsministeriet oplyser desuden til avisen, at det arbejder videre på at gennemføre missionen.

De fem danske børn er alle under fem år gamle, og flere af dem lider af alvorlige sundhedsproblemer.

En har kronisk diarré og er alvorligt underernæret. En anden har kroniske øre-næse-halsproblemer, mens en tredje har udviklet PTSD af at bo i lejren, skriver Politiken.

Flere politikere og ngo’er har gennem det seneste år forsøgt at presse den danske regering til at hente dem til Danmark, men det er indtil videre ikke lykkedes.

Udenrigsministeriet oplyste før påske, at man havde sat gang i planlægningen af en evakuering af de fem børn.

Børnenes mødre var ikke en del af en politisk evakueringsaftale, der i oktober 2021 førte til, at tre andre kvinder og deres tilsammen 14 børn kunne lande på dansk grund fra Syrien.

De i alt tre kvinder kunne ikke komme med under aftalen, fordi de har fået frataget deres danske statsborgerskab efter at have involveret sig med Islamisk Stat.

Deres børn har dog stadig dansk statsborgerskab og kan derfor godt blive evakueret til Danmark. Det kan de dog kun, hvis deres mødre indvilger i at sende dem afsted, uden at de selv kan følge med dem.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger til Politiken, at han håber, det lykkes at få de fem børn til Danmark.

- Vi arbejder benhårdt med planlægningen af en evakueringsoperation for børnene. Men fremmedkrigermødrene og deres advokater har sagt nej i næsten et år nu. Derfor vil jeg gerne gentage min stærkeste appel til de her fremmedkrigerkvinder: Giv os nu lov til at hjælpe jeres børn.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.