Saudi-Arabien har henrettet 81 på en dag

Saudi-Arabien har henrettet 81 for terror. Det er flere henrettelser end i hele 2021.

Saudi-Arabien har henrettet 81 mænd på en dag.

Mændene blev dømt for en række terrorrelaterede anklager, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP er de 81 henrettelser på en dag, mere end Saudi-Arabien henrettede i hele 2021.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det blandt andet er syv mænd fra Yemen og en syrer. Nationaliteten på de resterende 73 er uvist.

Saudiske statsmedier skriver ifølge AFP, at mændene blandt andet skal have tilhørt grupperne Islamisk Stat og al-Qaeda.

Ifølge statsmedier er mændene dømt for at planlægge terrorangreb og smugle våben ind i Saudi-Arabien.

Reuters skriver også, at mændene ud over at blive dømt for terror også blev dømt for at have afvigende holdninger.

Af en udtalelse fra Saudi-Arabiens indenrigsministerium fremgår det ifølge Reuters, at mændene blandt andet skulle have forsøgt at snigmyrde sikkerhedsofficerer og ville angribe politistationer og konvojer.

- Forbrydelserne begået af disse individer tæller også at tilslutte sig udenlandske terrororganisationer, som Islamisk Stat, al-Qaeda og houthierne, lyder det i udtalelsen ifølge Reuters.

De 81 på en dag er det højeste antal henrettelser nogensinde registreret på en dag i Saudi-Arabien. Det skriver AFP.

Det er mere end hele sidste år, hvor der samlet foregik 69 henrettelser i landet, men der i 2020 blev registreret 27 henrettelser ifølge Reuters.

I omkring 50 lande er dødsstraf lovlig. I 2020 viste en opgørelse fra Amnesty International ifølge AFP, at 88 procent af 483 registrerede henrettelser foregik i fire lande.

Der er tale om Iran, Egypten, Irak og Saudi-Arabien.

I Iran var der 246 henrettelser, 107 i Egypten, 45 i Irak, og 27 i Saudi-Arabien.

Meddelelsen om de 81 henrettelser i Saudi-Arabien kommer, dagen efter at den saudiske menneskerettighedsaktivist Raif Badawi blev løsladt efter 10 år i fængsel.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.