28.000 kvinder har søgt 30 job som togfører i Saudi-Arabien

Kvinder er begyndt at blive en større del af arbejdsstyrken i Saudi-Arabien, men mange er stadig arbejdsløse.

Et togselskab i Saudi-Arabien har slået nogle særdeles eftertragtede job op.

Togselskabet, spanske Renfe, ønsker 30 kvindelige togførere, som i fremtiden skal køre højhastighedstog mellem de hellige byer Mekka og Medina.

Men det bliver noget af en opgave at udvælge de 30 fremtidige togførere. For togselskabet har fået intet mindre end 28.000 ansøgere til jobbene.

Den første halvdel af ansøgerne er sorteret fra. Det er sket efter en gennemgang af deres akademiske baggrund og sprogkundskaber. Resten af ansøgningerne bliver gennemgået i midten af marts.

De heldige og dygtige 30, der bliver udvalgt, kan varetage jobbet efter et betalt års oplæring.

Det er ikke tilfældigt, at jobbet er populært. Jobmuligheder for kvinder har indtil for nylig været begrænset til job såsom lærere og sygeplejersker.

Ifølge BBC er det første gang, at kvinder kan søge et job af denne type.

I det mellemøstlige land har regler forhindret kvinder i at varetage visse job. Det var desuden først i 2018, at kvinder fik lov at køre bil i landet.

Renfe oplyser, at jobbet er specifikt opslået til kvinder, fordi selskabet ønsker at skabe flere jobmuligheder for kvinder. I øjeblikket har selskabet 80 mænd ansat til at køre selskabets tog i landet.

Kvinder er gradvist begyndt at være en større del af arbejdsstyrken i Saudi-Arabien. Over de seneste fem år er andelen næsten fordoblet, så de nu udgør en tredjedel af landets arbejdsstyrke.

Det er sket, efter at den saudiarabiske kronprins har indført ændringer, der skal skabe en bedre økonomi. Det betyder, at kvinder nu varetager job, som en gang var forbeholdt mænd og migrantarbejdere.

Trods ændringerne er der stadig en større andel af kvinder, der er arbejdsløse end mænd. Den kvindelige arbejdsløshed er på 34 procent. For mænd er tallet 22 procent.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.